Sundt indeklima

Indeklima og trivsel
De fleste danskere opholder sig næsten al deres tid inden døre, og en stor del af tiden tilbringer vi på arbejdet. Det er derfor afgørende, at bygningerne, vi opholder os i, har et godt indeklima, der ikke skaber ubehagelige gener og påvirker helbredet og arbejdsevnen. Dårligt indeklima er et problem mange steder. Det går ud over helbredet, arbejdsevnen og kan give øget sygefravær, der er dyrt for både individet, arbejdspladsen og samfundet.

Dansk Indeklima Mærkning
Indeklima er en kombination af luft, lugt, lyd, lys, fugt, statisk elektricitet, form og farve. Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet. Indeklimamærket er fælles for Norge og Danmark samt anerkendt verden over. Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er indholdet af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer produktet frigiver til luften. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for, at det kun i meget begrænset omfang afgiver kemiske stoffer til luften. For loftprodukter gælder endvidere, at de er prøvet med hensyn til afgivelse af fibre og partikler.

  • Prøvning for afgasning
    Alle produkter deklareres med en tidsværdi i døgn - den indeklimarelevante tidsværdi. Tidsværdien bestemmes ud fra den tid, der går inden afgasningen "klinger af". Tidsværdien bestemmes ved kemisk analyse og sensorisk (lugt) bedømmelse. 

    Troldtekt er deklareret med tidsværdien: 10 døgn, hvilket er bedste kategori.


  • Prøvning for partikelafgivelse
    Ved indeklimamærkning klassificeres loftsprodukter desuden for partikelafgivelse, bestemt ved sedimenterbart støv bestående af partikler inkl. fibre i den første tid af produktets brug. 

    Partikelafgivelsen inkl. fibre fra Troldtekt er klassificeret som: lav, hvilket er bedste kategori.











    Troldtekt er indeklimamærket i bedste kategorier i Dansk Indeklima Mærkning