På sporet af den gode lyd
Troldtekt med v-spor skaber prikken over i’et i familien Kristoffersens nyerhvervede sommerhus, som netop er blevet renoveret.
Da Kent Kristoffersen og hans familie i juni 2007 købte et sommerhus i Vejers Strand, var det i første omgang ikke hygge og afslapning, der stod øverst på programmet. Først skulle sommerhuset renoveres. Husets første sal trængte til akustikregulering og en løsning, der kunne lysne det ellers mørke rum. Valget faldt på den nylancerede Troldtekt akustik med v-spor.
– Min svoger foreslog Troldtekt, og jeg opdagede, at det fandtes med v-spor og i hvid. Det giver en flot effekt, der passer godt til sommerhuset, siger Kent Kristoffersen.
Mester i montering
Kent Kristoffersen er positivt overrasket over monteringsforløbet:
– Det har været overraskende nemt at skære pladerne til. De flosser ikke, og vi har slet ikke haft brug for den spraymaling, der fulgte med.
Nu, hvor den sidste plade er monteret, er der ingen tvivl om, at Troldtekt var det rigtige valg til det stråtækte sommerhus i Vejers. Akustikken er væsentligt forbedret på husets første sal, der er blevet omdannet til et lyst og indbydende hygge- og opholdsrum. Og at dømme efter hyggeniveauet har støjen fået vanskelige kår i sommerhuset.