Samtale med arkitekt MAA Kim Utzon

Arkitektur på højt niveau
Arkitekten Kim Utzon tager venligt imod besøgende på tegnestuen der omgives af lyse lokaler på Nordre Toldbod, - et af de mest fascinerende steder på Københavns havnefront. Tegnestuen ligger midtvejs mellem Amalienborg og Langelinie, ganske tæt på det sted hvor Gefion fontænens vandmasser buldrer afsted.

Mod vest ligger Kastellets store park, der breder sig med sine stjerneformede volde, - og mod øst ligger havnen med udsigt til krydstogtsskibe og Operaen. Det er tydeligt, at Kim Utzon har fundet en særdeles inspirerende base for sig selv og sine 14 medarbejdere.

Arkitektonisk signatur
Kim Utzons bygninger er kendetegnet ved en meget klar og enkel materialeholdning, der til fulde understøtter den overordnede arkitektoniske idé. De bærende konstruktioner er ofte synlige betonelementer - søjler, dragere og dobbelte T-plader - der er sammensat til et fleksibelt og additivt byggesystem, som har vist sig anvendeligt til mange formål. Det begyndte med Paustians Møbelhus i 1987, og siden er der opført en betydelig række projekter, dels i Danmark og dels i udlandet. I Helsingborg har Kim Utzon f.eks. fået opført et kulturhus på 16.000 m2 efter de samme principper, som ligger til grund for Paustian.

Når man anvender relativt få forskellige materialer i et stort byggeri, så får det enkelte produkt en særlig stor betydning i den samlede helhed. Kim Utzon har valgt at bruge træbeton i langt de fleste af sine bygninger, og dermed er Troldtekt blevet en vigtig del af hans arkitektoniske signatur.

Opvækst og baggrund
Kim Utzon blev født i 1957, blot 4 uger før hans far vandt konkurrencen om Sydney Opera House. Dette projekt kom til at præge familiens liv igennem det meste af hans barndom, og han voksede op i et meget kreativt miljø, hvor arkitektur og kunstnerisk udfoldelse var en væsentlig del af dagligdagen. Hjemmet lå midt i bøgeskoven ved Hellebæk i Nordsjælland, og her var naturen, lyset og årstidernes skiften en vigtig inspiration for faderens arbejde som arkitekt.

Fra 1963 til 66 boede familien Utzon i Australien, og dette ophold i Sydneys eksotiske omgivelser blev også en del af den kulturelle bagage. Faderen Jørn Utzons verdensberømmelse, og anerkendelse som en af det 20. århundredes bedste arkitekter, har naturligvis præget Kim Utzons egen karriere på godt og ondt. Han har dog formået at omdanne alle forventninger og fordomme til en positiv og energisk drivkraft, som er så karakteristisk for mange medlemmer af familien. Han har modtaget et væld af priser for sin arkitektur, og i 2001 blev han tildelt den fornemme Eckersberg Medaillen af Akademirådet..

Paustians Møbelhus
Efter at have afsluttet sin uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede Kim Utzon på forskellige tegnestuer for at opnå praktisk erfaring med faget. Han var fast besluttet på ikke at ville arbejde på familiens tegnestue, som blev drevet af Jørn Utzon og broderen Jan i fællesskab. Denne beslutning blev dog ændret for en periode, da møbelhandleren Ole Paustian ringede og bestilte et 2000 m2 stort showroom i Købehavns Nordhavn. Travlhed på tegnestuen gjorde, at opgaven kun kunne løses, hvis Kim ville tage ansvaret for den, og det blev startskuddet til den perlerække af bygninger, som er blevet opført over en periode på snart 20 år.

Kim Utzon fortæller: ’Paustian var mit første projekt som sagsarkitekt. Bygherren Ole Paustian, en visionær og dynamisk personlighed, ønskede et hus med arkitektoniske kvaliteter ud over det sædvanlige, men også et billigt byggeri. Han så som den første de muligheder, der lå i at bygge på havnearealerne ved Svanemølleværket.’

’Samarbejdet med min far var utroligt inspirerende, men da han boede i Spanien om vinteren, og der hverken var telefon eller fax på stedet, så var det ikke altid lige nemt. Jeg blev kastet ud i det i en alder af 28 år og lærte gennem dette projekt en masse om beton og rationel byggeteknik. En grundlæggende erfaring, som jeg har kunnet bygge videre på i de efterfølgende år som selvstændig arkitekt.’

Skov af søjler
’Den bærende idé er ganske enkelt en stor hal bestående af en skov af høje slanke søjler med indskudte dæk i flere forskellige niveauer. Et rytterlys i hele husets længde giver et meget varieret dagslys, som spiller aktivt sammen med de mange søjler og de åbne balkoner. Samtidig har man udsigten til vandet og havnen gennem store glaspartier der vender mod vest.’

’Akustik er et felt som vi har meget erfaring med. Grundlæggende stammer det helt tilbage fra Operahuset, men også senere projekter som Bagsværd Kirke har været krævende rent lydmæssigt. I Paustians Møbelhus er der i hovedhuset brug for et stort rums akustik og derfor fremstår både dæk og lofter i rå betonelementer, de såkaldte TT bjælker. Det høje voluminøse rum skal, udover møbeludstilling, kunne bruges til forskellige events, som f.eks. koncerter og lignende. Derfor er en forholdsvis lang efterklangstid en fordel, og derfor har det ikke været nødvendigt med dæmpning.’

Træbetonens kvaliteter
’I den mindre sidebygning, som indeholder restauranten var det et ultimativt krav, at der skulle være ro og dæmpet akustik. Ole Paustian var meget opmærksom på dette, da han selv er meget følsom overfor støj på restauranter, - man skal kunne tale ubesværet sammen og nyde maden. Vi valgte derfor en lys træbeton opsat på forskallingsbrædder. Det harmonerer utroligt godt med det hvidmalede rum og den enkle møblering med mørkeblå Aalto møbler.’

’Det var første gang jeg anvendte træbeton, og det har stort set været en fast bestanddel af bygningerne lige siden. Hver gang vi på tegnestuen prøver noget andet, så ender det altid med at vi vender tilbage til Troldtekt. Gipshulplader er mere sterile i deres udtryk, derfor er jeg begejstret for den vitale stoflighed og det rige farvespil, der er i træbetonen. Desuden er det jo et 100 % naturprodukt, ganske som betonen, og det harmonerer perfekt med hele den arkitektoniske grundholdning, som kommer til udtryk i bygningerne. Vi har det endda her på tegnestuen i et af lokalerne, og man kan direkte se, hvordan det giver en varmere glød til rummet.’

Nollis plan
I området omkring Paustians Hus har Kim Utzon nu fået opført en række bygninger, som bygger på de samme konstruktive principper og som tilsammen danner en bymæssig helhed. Denne hovedplan er opkaldt efter Giambattista Nolli, der optegnede Rom omkring 1750. Som på det antikke kort er Utzons plan tegnet op så bygningernes offentlige rum er markeret med søjlernes placering, mens de private arealer er markeret som sorte massiver.

Kim Utzon: ’Bygningerne ligger som hængsler på en række og med bådklubben som et centralt omdrejningspunkt, der formidler de forskellige retninger. Fra første sal og opefter kan det i princippet være hvad som helst, der foregår i husene. Ideen er at stueetagen skal være offentlig og dermed være med til at skabe liv i gadeniveauet. Endnu mangler vi at opføre en enkelt bygning i den samlede plan med 6 projekter.’

Domicil for AHTS
I AHTS bygningen (Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service), der grænser op til Paustian, er husets plan en 57 x 24 meter længe i 4 etager, der rummer kontorer omkring et overdækket atrium i hele husets højde. Ankomsten er fornemt udformet med en reception, der er udsmykket med en keramisk væg udført af Lin Utzon. Dagslyset, der fylder atriet, er forrygende flot og kommer dels fra et langsgående rytterlys, dels fra glasfacaden ud mod havnen.

Kim Utzon siger:’ I modsætning til Paustian er der ikke tale om ét stort rum til udstilling, men derimod et kontorhus, med møderum og telefoner der ringer konstant. Her er lofterne lavet som flåder, der ’svæver’ mellem betonribberne. Ovenover træbetonen er der ekstra lydisolering, og på denne enkle måde er der skabt et behageligt lydklima i det aktive hus. Det fungerer rigtig godt!’

I Kim Utzons bygninger er det helt specielle krav, som gør sig gældende for træbetonens dimensioner. For at kunne indpasse Troldtektpladerne imellem ribberne på TT-elementerne med deres modul på 60 cm, så er standardbredden på træbetonen reduceret til 40 cm. Dermed bliver der luft imellem de to forskellige materialer og dermed en visuel lethed i det samlede billede. Desuden fremhæver træbetonen det konstruktive princip i kraft af kontrasten mellem flåder og ribber.

Harbour House
Det senest tilkomne Utzon byggeri i Nordhavnen er Harbour House på 8600 m2, som er taget i brug i august 2005. Her er aktiviteten i højere grad havnerelateret, da bygningen er et fælles domicil for tre shipping virksomheder. Huset åbner sig op mod havnen og yderst står to pavilloner sammen med den gamle restaurerede kran fra Union Kul.

Kim Utzon siger: ’I Harbour House har vi anvendt en række nye features. Dels har vi indført Troldtekt højttalere, som med sine skjulte højttalere passer fint ind i husets øvrige udtryk. Lyden er der bare og der er ikke noget synlig teknik, der skæmmer lofternes enkle udseende.’

’Vi har også anvendt en såkaldt termoaktiv konstruktion til køling af kontorområderne. Rumtemperaturen holdes ganske enkelt nede ved at nedkøle massen i betonkonstruktionen. Blæsere fordeler den kølige luft til kontorområderne gennem luftspalterne mellem ribber og træbetonpladerne. Egentlig forventede jeg at træbetonen ville forhindre kølingen, men det fungerer perfekt.’

Ærlighed og engagement
De ovennævnte udvalgte bygninger er kun en lille del af den samlede produktion, men ganske repræsentative for Utzons metode. Kim Utzon arbejder i en familietradition, hvor det er en dyd at gøre sig umage med tingene. Bedstefaderen Aage Utzon arbejdede gennem mere end 50 år på at udvikle og forfine de meget smukke sejlbåde af typen ’Spidsgattere’. Faderen er anerkendt som Danmarks bedste nulevende arkitekt og søsteren Lin har stor succes med sit kunstneriske virke, - blot for at nævne de mest kendte medlemmer af familien.

Kim Utzon selv er nu ved at nå den alder hvor arkitekter normalt begynder at finde et personligt formsprog, som gør netop deres arbejde genkendeligt. Det særlige ved Kim Utzons karriere er, at han fandt sin arkitektoniske ståsted allerede i en alder af 28 år, og siden da har han arbejdet målrettet på at raffinere og udvikle sit udtryk. Netop nu er der fuldt tryk på den dynamiske tegnestue, og derfor er der begrundet håb om, at der også fremover vil komme mange begavede bygninger fra hans hånd. Kim Utzons arkitektur er et inspirerende studie i de grundlæggende værdier i bygningskunsten og bør opleves på stedet.

MAA Thomas Mølvig

Tilbage til forsiden