Når man skal skabe god akustik, er det godt at tage gulve og lofter i brug. Den nye udfordring er, at man også skal tænke på alt det ind i mellem, mener JJW Arkitekter.

17. november 2008 Danske Ark Byg
Af Marie Leth Rasmussen
Foto: Anders Hviid og JJW

Lyd kan ikke illustreres i flotte visualiseringer. Derfor lever akustikken et lidt stedmoderligt liv i arkitekturen, mener JJW Arkitekter, der opfordrer branchen til at tage lyden alvorligt. Lyd er nemlig en vigtig del af bygningens identitet. Fungerer lyden ikke, påvirker det trivslen i huset, mens en rigtig lyd støtter op om bygningens funktioner.

- Jeg tror, at mange arkitekter vægrer sig ved at tænke akustikken ind fra start, fordi de gængse akustiske løsninger ofte ikke tilfører en æstetisk kvalitet til bygningen. Det er let at overse lyd, men lyden bliver aldrig overhørt, siger partner i JJW Arkitekter Katja Viltoft.

Lofter er gode absorbenter
Lyd opfører sig som bølger, som breder sig ud i rummet. Når lyden rammer en flade bliver den enten kastet tilbage, spredt ud eller optaget. Det afhænger af fladens overflade og materiale-sammensætning. Porøse flader eller perforerede flader er gode til at optage lyd, og derfor er lofterne et godt sted at starte, når man vil skabe en god akustik:

- Lofter er en flade, man ikke skal gå på og ikke udsættes for slid på samme måde som vægge og gulve. Derfor er det en god idé at sætte porøse materialer eller plader med perforeringer i loftet. Leverandørerne har udviklet mange forskellige typer af absorbenter, så man kan finde netop den type absorbenter, der passer til arkitekturen. Her i JJW har vi for eksempel valgt Troldtek akustiklofter, fordi det passer godt til vores idé om at skabe en værksteds stemning på tegnestuen, siger Katja Viltoft.

Tænk gulvet ind
I JJW Arkitekters værksted har de også valgt at lægge et magnesitgulv. Gulvet ligner glittet beton, men har ikke den hårde lyd, som almindelige betongulve har. Tværtimod mindsker gulvet trinstøjen, så man ikke bliver forstyrret af sine kollegers gang frem og tilbage til kaffemaskinen. Og det er en god idé at tænke gulvet med, når man planlægger sin lyd:

- Gulve kan ikke som sådan optage lyd som et loft, men det er vigtigt at tænke på at gulvet ikke kommer til at forstærke lyde, ikke mindst trinstøjen i rummet. Af den grund bliver der lagt gulvtæppe i mange kontormiljøer. Man skal dog ikke regne med, at gulv kan opsluge ret meget lyd.

Vi skal næsten have en knæhøj rya på gulvet, hvis det skal batte noget, siger Katja Viltoft.

Version 2.0
Gulve og lofter er altså vigtige, når man skal skabe et godt akustisk miljø. Men moderne arbejdspladser kræver også, at de lodrette flader kommer i spil.

- Gulve og lofter er, hvad jeg kalder første generation af akustik. Hvis vi skal opfylde det nye bygningsreglement og reelt lave bedre akustiske miljøer, bliver der behov for akustiske løsninger på de lodrette flader. Version 2.0 er skiftet fra et fokus på de vandrette flader til de lodrette flader. Det vil sige vægge, rumdelere, inventar - alt hvad man kan tænke sig på det lodrette niveau, siger Katja Viltoft

Det er blandt andet de store glasfacader og tendensen til flere og flere storrumskontorer, som sætter akustikken under pres. I et rum med hårde materialer kan lyden ikke forsvinde, lydbølgerne bliver ved med at blive reflekteret og sendt tilbage. Resultatet er en lang efterklangstid, som i yderste konsekvens kan betyde, at få personers tale genererer hele kontoret. Men det er ikke kun efterklangstiden, der er afgørende, også taleforståeligheden, den såkaldte STI-værdi er vigtig, når man skal skabe et behageligt akustisk miljø, hvor den generelle samtale i kontoret skal danne en behagelig baggrundslyd, der også giver privathed til den enkelte medarbejder

- Akustik version 2.0 handler om at kombinere åbenhed med lydbarrierer, så man får en slags usynlig akustisk flade, der kan optage lyd. Producenterne er så småt begyndt at arbejde med at skabe transperente og lucente flader, som kan slå lyden i stykker uden at ødelægge åbenheden i kontormiljøet. Men vi er stadig lysår bagud, når det gælder akustikløsninger på de lodrette flader. Jeg tror, at der kommer til at ske en kæmpe udvikling i materialer og produkter de næste par år, så vi kommer til at se akustiske glasfacader, vægge, møbler og inventar, siger Katja Viltoft

Ruminddeler og absorbent
Det kan også være en fordel af både sociale og lydmæssige årsager at inddele kontormiljøet i mindre lommer og enheder, som sidder sammen. Det har JJW Arkitekter gjort i deres værksted.

Her er det store åbne kontormiljø delt ind i mindre arbejdszoner, hvor folk, der arbejder med de samme projekter, sidder sammen og kan sparre med hinanden. I det store rum, hvor der er seks meter højt til loftet, er en stribe høje reoler sat ind, der fungerer som både som rumdelere og absorbenter.

- Vi har designet reolerne, så de er mobile og har en akustisk flade på den ene side og en reol på den anden side. Den akustiske flade optager lyden, så de lydbølger, der kommer hen mod reolen, ikke bliver sendt tilbage. Reolerne er placeret forskudt, så de opdeler vores 80 mand store værksted i mindre sociale enheder. Den absorberende flade bruger vi som opslagstavle, siger Katja Viltoft

Akustisk lampe
Reolerne er designet i tæt samarbejde med Acustica. Acustica er en afdeling i Grontmij Carl Bro, som JJW Arkitekter samarbejder med i et forskningsprojekt for Arbejdsmiljøforskningsfonden. Forskningsprojektets formål er at analysere fire konkrete arbejdspladser, som har problemer med akustikken og komme med anvisninger på, hvordan lydforholdene kan blive bedre.

- Ballerup Rådhus var et af de steder, vi undersøgte. Her viste det sig overraskende nok, at problemerne var størst i de smalle storrumskontorer. De lodrette vægge kom simpelthen til at fungere som reflektorer, som slog lyden tilbage. Støjproblemerne var meget mindre i de rigtig store kontorområder - bortset fra de steder, hvor der var støjkilder. Som en del af forskningsprojektet udviklede vi værktøjer til at afhjælpe støjproblemerne i de smalle rum og i de rum, hvor der var problemer med lyden midt i rummet. Blandt de helt nye værktøjer er en akustisk lampe, som man kan hænge op over mødebordet. Lampen fungerer som en slags støvsuger, der fanger lyden ind, siger Katja Viltoft.

Forskningsprojekt
Forskningsprojektets for Arbejdsmiljøfonden har titlen Generende støj eller nødvendig lyd. Det første spørgsmål arbejdspladser skal stille sig selv er nemlig, hvad der er støj, og hvad der er lyd. Det er nemlig ikke al lyd, der er støj. For eksempel er videndeling umulig, hvis man ikke må tale sammen. Undersøgelserne af de forskellige steder afslørede, at problemerne med lyd på de enkelte arbejdspladser var meget forskellige.

Der var ikke en problemstilling, der var ens. Tværtimod gik problemerne fra forkerte materialer og konstruktioner til umulige indretningsplaner over uklare aftaler om, hvor meget man måtte snakke.

Vores projekt illustrerer meget godt det paradigmeskift hen i mod en mere holistisk tilgang til de arkitektoniske og akustiske problemstillinger, vi oplever for tiden. Vi er blevet opmærksomme på, at akustik er kompleks, der skal undersøges reelt og ikke kun arbejdes med ud fra standardopfattelser. Vi må inddrage brugerne og se på de større sammenhænge. I virkeligheden er det ikke så anderledes end, hvad dygtige arkitekter altid har gjort. Hvis man ser på Radiohuset, så er det designet med de smukkeste trælister på væggene, der sørger for at dirigere lyden. Væggen og lyden er to sider af samme sag. Det er det, vi skal hen til: at vi fra starten laver bygningerne, så akustikken og formgivningen hænger sammen, slutter Katja Viltoft.