Troldtekt A/S

Troldtekt A/S har eksisteret siden 1855, og er i dag et af de ældste nulevende aktieselskaber i Danmark.
I 1935 gik Troldtekt fra at være byggematerialegrossist til også at være byggematerialeproducent. I den lille by, Troldhede, i det vestlige Jylland startede Troldtekt en fabrik med produktion af træbaserede pladematerialer. Hovedproduktet var - dengang som nu - Troldtekt akustik, der i al sin enkelhed består af rene naturmaterialer, træuld og cement, også kaldet træbeton.
Produktionsanlægget er gennem de seneste år blevet gennemrenoveret og moderniseret, så Troldtekt i dag har en topmoderne, effektiv og miljøbevidst produktion. Hovedkontor med salg og administration ligger i udkanten af Århus.Troldtekt produkterne forhandles gennem trælast- og tømmerhandlere.

Troldtekt akustikløsninger til loft- og vægbeklædning er blandt de absolut førende og mest udbredte produkter til at sikre en god akustik, effektiv brandsikring og et sundt indeklima. 
Troldtekt A/S henvender sig med sine akustikløsninger til en bred målgruppe, da produkterne kan anvendes til en lang række byggeprojekter. F.eks. til byggerier som kontor og erhverv, skoler, institutioner, sports- og svømmehaller og private boliger. Tidens valg af klinker eller trægulve, rå vægge og loft til kip forudsætter, at akustikken fungerer. Og derfor vælger stadig flere at regulere akustikken med et Troldtekt loft.

Troldtekt A/S har de seneste år fokuseret på at udvikle multifunktionelle løsninger til et bredere publikum end tidligere, hvor virksomheden primært producerede loftsbeklædninger til industri og landbrug. I dag arbejder Troldtekt A/S tæt sammen med kompetente fagspecialister som byggerådgivere og arkitekter for at sikre en løbende produktudvikling. Det har bl.a. ført til udviklingen af en række spændende specialprodukter som integreret belysning, indbyggede, skjulte højttalere, dekoration og meget mere.

Troldtekt udstilling

Besøg den permanente
Troldtekt udstilling hos
Byggecentrum i
Middelfart - læs mere!

Find forhandler

Troldtekt produkterne forhandles gennem trælast- og tømmerhandlere.
Find din lokale forhandler her.

Troldtekt A/S
sponsorerer
Dansk Akustisk Selskab

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Soliditets kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Soliditets database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.