Troldtekt Jyllinge

Produktet Troldtekt træbeton

Troldtekt akustik er træbetonplader fremstillet af træ og cement. Det er ganske enkelt grantræ, der er høvlet til tynde spåner - træuld - og blandet med cement. Når træ på denne måde er omsluttet af cement, kan det hverken brænde eller rådne. Troldtekt giver altså ikke bare en god akustik - det giver også en effektiv brandsikring.

 
 
Troldtekt lys natur

 

Troldtekt blev tidligere primært produceret på basis af grå cement, men i dag er størstedelen af produktionen af Troldtekt plader baseret på hvid cement. På grund af materialets natur vil farvevariationer forekomme. Farvevariationerne ses tydeligst på de grå plader, hvor det udelukkende er cementen, som giver Troldtekt den grå farve. De lyse plader er baseret på hvid cement, der giver pladerne en lys, beige-agtig farve med træets naturlige farvespil. Kombinationen af træuld og hvid eller grå cement giver to varianter af Troldtekt akustik: lys natur og grå natur.

Læs mere om de forskellige Troldtekt pladetyper.

 
   


Troldtekt grå natur

       

Troldtekt er indeklimamærket i bedste kategorier i Dansk Indeklima Mærkning.

Læs mere om indeklima.