Troldtekt akustik - tekniske data
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Troldtekt akustik er et naturmateriale, og selve materialesammensætningen - træuld og cement (træbeton) - vil føre til små variationer i pladerne.
Plademål og -vægte holder sig indenfor den angivne tolerance ved 23 +/- 2 ºC og 50 +/-5% relativ fugtighed. Uhensigtsmæssig oplagring og manglende akklimatisering kan imidlertid medføre, at pladerne ændrer mål og vægt. Derfor er det meget vigtigt, at monterings-, oplagrings- og akklimatiseringsforeskrifter følges nøje.
Troldtekt kan komposteres i professionelle komposteringsanlæg, der udnytter biomasse til fremstilling af jordforbedringsmidler. Cementindholdet i Troldtekt øger iltningen i komposteringsprocessen, og træet indgår som organisk materiale i komposten.
Vi anbefaler i videst muligt omfang at aflevere Troldtekt affald til kompostering hos de lokale genbrugsanlæg.
Troldtekt affald kan også afbrændes i genbrugsstationernes forbrændingsanlæg, hvor materialet bidrager til forbrændingen (nedre brændværdi ca. 1000 kcal/kg VS).