Troldtekt med stil – aggebo&henriksen

Hvad sker der, når man beder to talentfulde designere om at kaste blikket på et standardprodukt som Troldtekt ? De finder naturligvis ind til kernen, forædler produktet og får os andre til at se træbeton på en ny måde. Mathilde Aggebo og Julie Henriksen har givet Troldtekt ny vitalitet og visuel styrke. Her fortæller de om deres indgangsvinkel til design, og om samarbejdet med Troldtekt.

Den dynamiske duo Aggebo & Henriksen er i dag et anerkendt navn indenfor tekstildesign, grafisk tryk og unika vævninger. Sammen har de to designere udviklet deres eget kunstneriske udtryk og en arbejdsmetode, hvor deres forskellige temperamenter og baggrund er drivkraften i den kreative proces. Karakteristisk for parrets arbejder er også, at projekterne breder sig ubesværet over et bredt spekter af vidt forskellige discipliner, - dog hele tiden funderet i en solid håndværksmæssig tradition.

Aggebo & Henriksen har gennem årene skabt en lang række interessante værker i grænselandet mellem kunsthåndværk, design og kunstnerisk udsmykning. På det seneste er det også deres samarbejde med de store kendte arkitekttegnestuer som har gjort sig gældende, - Henning Larsen Architects, Lundgaard og Tranberg og 3 x Nielsen bare for at nævne nogle. I 2006 kom et markant gennembrud inden for arkitekturen med den meget roste kunstneriske udsmykning, orientering og farvesætning på Tietgens Kollegiet i Ørestaden, - herunder tekstiler og en japansk inspireret grafisk bearbejdning af væggenes krydsfinerplader. Netop i disse måneder publiceres det visionære cirkulære boligbyggeri verden over.

Begyndelsen
Solen oplyser det lille hyggelige køkken og kaffen bliver skænket i kopperne. De to tekstildesignere, Mathilde Aggebo og Julie Henriksen, lader tankerne gå tilbage til tiden på Danmarks Designskole. Her lærte de hinanden at kende for 16 år siden, og det stod hurtigt klart for dem begge, at de havde en grundlæggende fælles ambition om at udforske mulighederne i grænselandet mellem vævning, grafik og arkitektur. Solidt funderet i traditionen, men med en ubændig nysgerrighed over for nye veje og måder at bearbejde materialerne på.

Mathilde Aggebo fortæller: ’Vi følte et stærkt fagligt slægtskab fra begyndelsen, og da Julie samtidig var den bedste på sin årgang, var det bare om at koble sig på hende i en fart. Julie er oprindeligt uddannet væver på et værksted, mens min baggrund har været mere baseret på grafisk virksomhed, scenografi og lignende. Netop denne forskellighed i temperament og udgangspunkt er en stor styrke i vores daglige samarbejde. Vi nærer en dyb faglig respekt for hinanden, og derfor er det også et fælles projekt, når vi afleverer en opgave. Slutproduktet er som oftest resultatet af en løbende konstruktiv diskussion og en masse eksperimenter, der munder ud i et resultat, som vi begge kan stå 100 procent inde for.’

Inspiration
Et rejselegat vil i foråret 2007 føre de to designere til Japan, hvor de tidligere har hentet inspiration og ny viden. Julie Henriksen siger: ’Vi er begge meget fascineret af den japanske kultur og især den oprindelige håndværkstradition, hvor den samme form gentages igen og igen, - og dermed sublimeres i sit udtryk. Vi studerer væveteknikker, tekstilfarvning og kunsthåndværk i det hele taget. Alt sammen noget vi kan bruge direkte i vores egne projekter.’

Mathilde Aggebo supplerer: ’I vores samarbejde spørger vi ofte hinanden: ’hvorfor lave det på denne måde?’ Vi forsøger bevidst at finde ind til kernen i problematikken og løser gåden i fællesskab. Kun ved at komme helt i dybden med tingene, er det muligt at skabe noget nyt, der peger fremad. Vores fælles afgangsprojekt i 1993 var et grundstudie, - meget abstrakt og eksperimenterende i sin form, men faktisk med en klar linie til de konkrete opgaver vi løser for forskellige producenter i dag.’

Julie Henriksen: ’Vores inspiration kommer mange steder fra. Ved at ’gå tæt på’ opstår der ofte nogle idéer og former, som kan bruges grafisk og som forlæg for tekstiler. Vi har f.eks. dyrket skyggerne fra Mælkebøttens blade og forstørret dem voldsomt op, så deres udtryksfulde konturer virkelig træder frem i rummet. Inspirationen kan også være flygtige minder fra barndommen, f.eks. vindens leg med gardinerne i sommerhuset og andre stemninger, men det kan også være et maleri af kunstneren Albert Mertz. Det kommer naturligt til os, og så bearbejder vi indtrykkene og oversætter dem til vores eget sprog.’

Akustik og stoflighed
’I foråret 2007 lancerede Troldtekt 4 serier bemalede Troldtekt plader, og det har været en spændende proces for os’, fortæller Mathilde Aggebo. ’Vi blev kontaktet af Troldtekt for ca. 1½ år siden. Produktchef Niels Kappel havde set vores arbejde med tryk på væggene i Tietgens Kollegiet i tidsskriftet ’Byggeri’. Niels Kappel så nogle muligheder for at videreudvikle dekorationskonceptet til Troldtekt akustk, hvor træbetonen er påført print af forskellig karakter.’

’Vi tændte straks på idéen om et samarbejde, dog med det klare forbehold, at vi ikke ønskede at lave unika, men i stedet ville udnytte masseproduktionen kreativt. Troldtekt er jo en rigtig god historie om et 100 % naturligt produkt, hvor træet sendes ind i den ene ende af fabrikken og pladerne kommer færdige ud i den anden ende. Det kunne vi bruge i vores skitsering, og desuden har Troldtekt en rigtig lækker stoflighed, som vi gerne ville bevare og fremhæve. I meget nyere byggeri er der jo et markant fravær af sanselighed og taktilitet. Det vil vi gerne være med til at gøre noget aktivt ved, og vi arbejder ofte med at tilføre dette ekstra sanselag til eksisterende bygninger.’
 

 
’Vi fik tilsendt en masse prøver på Troldtekt i forskellige finheder og gik i gang med at eksperimentere med farver og formsprog. Der var mange spørgsmål, som skulle afklares først. Hvordan skaber man en unika ud fra en standard, og hvordan laver man noget, der skal kunne bruges i mange forskellige sammenhænge ? Hvordan kunne man male pladerne uden at miste stofligheden ? Vi kunne simpelthen lide pladen som den var og ønskede ikke at gøre den til noget andet. Hvilken type maling kunne bruges, og hvordan kunne man sikre en holdbar overflade ?’

’Heldigvis havde vi mulighed for at bruge værkstedshallen ’Turboladen’ på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk Gl. Dok Pakhus, da det kom til den meget pladskrævende del af arbejdet. Pladerne blev udlagt på gulvet i store og små formationer, hvor mange forskellige farvekombinationer og mønstre kunne afprøves i målestok 1:1.’

Parafrase over labyrinten
’Selve strukturen og linierne i en Troldtektplade er næsten som en grov filtning og dermed minder det faktisk påfaldende meget om tekstil,’ fortæller Julie Henriksen. Derfor føltes træbeton ikke som et fremmed materiale for os, og vi blev hurtigt fortrolige med det. Vi fornemmede mulighederne i at give træbetonen et ekstra betydningslag, og at det var vigtigt at bibeholde en vis transparens. Formsproget var også væsentligt, og vi har i alle 4 serier valgt at arbejde med klare geometriske former, netop fordi underlaget er meget organisk.’

’I den akustiske væg på Junckers er der anvendt en meget enkel figur på de kvadratiske plader, og variationen opstår ved at veksle mellem negativ og positiv. Når en håndværker sætter pladerne op, vil han kunne vende dem vilkårligt, og der vil opstå en grafisk labyrint. Tilfældighedsprincippet er fascinerende, og det fungerer også i praksis. Væggen på Junckers Industrier er dog atypisk, da vi helt klart har tænkt pladerne som loftsbeklædning, - set på relativ stor afstand. ’Labyrinten’ samler sig visuelt mere, når man betragter den på distancen.’

Det skal blive interessant at følge Aggebo & Henriksens videre færd i de kommende år. Omverdenen er for alvor ved at få øjnene op for deres talent og det store potentiale, der ligger i netop disse to kvinders tilgang til design.

Bygherrer og arkitekter får her en chance for at integrere noget af den følsomhed, som er gået tabt i takt med at byggeprocessen er blevet industrialiseret, og de gamle dyder er gået i glemmebogen. Behovet er med sikkerhed stort for designere som Mathilde Aggebo og Julie Henriksen, der tager udgangspunkt i menneskets sanser og kropslige velvære.

Af Thomas Mølvig – arkitekt MAA