Hadsten Skole
Godt indeklima
Da Hadsten Kommune byggede nye undervisningslokaler til én af kommunens skoler i 2002, blev lofterne monteret med indbygget ventilationssystem i akustikpladerne. Og erfaringerne var så gode, at man har valgt at bruge den effektive kombinationsløsning til et nyt renoveringsprojekt.
I forbindelse med tilbygning af nye undervisningslokaler på Hadbjerg Skole i Hadsten Kommune i 2002, valgte man at bruge Troldtekt® ventilation, et ventilationssystem indbygget i akustikplader.
Og med et mærkbart godt indeklima til følge, var der derfor heller ingen tvivl om, at samme kombinationssystem skulle benyttes på Hadsten Skole, da en gennemgribende renovering af faglokalerne skulle påbegyndes.
Mange fordele”Troldtekt® ventilation er nemlig et prisgunstigt alternativ til andre løsninger, og vi opnår både et væsentligt bedre indeklima, når det drejer sig om lyd-absorption og ventilation,” fortæller Morten Hansen fra Hadsten Kommune og fortsætter.
”Udover den lave pris, mere frisk luft og forbedring af lokalernes akustik, har de mange positive tilbagemeldinger og erfaringen med den lette vedligeholdelse også været en væsentlig faktor for valg af Troldtekt® ventilation, da vi skulle vælge loftspaneler til renovering af Hadsten Skole.”
Og disse gode erfaringer er Mogens Henriksen, servicechef på Hadsten Skole, helt enig i, da han viser rundt i skolens nyrenoverede faglokaler.
Klar til næste fase”Der er slet ingen tvivl om, at indeklimaet - og især lydniveauet - er blevet væsentlig bedre ved, at vi fik udskiftet de snart tredive år gamle loftsplader i metal med de støjabsorberende akustikplader. Og det kan især mærkes i faglokalerne som sløjd, håndarbejde, fysik og skolekøkken, hvor børnene i forvejen har et højt aktivitetsniveau – med mere støj til følge,” fortæller Mogens Henriksen.
Tilbagemeldingerne fra børn og lærere om de nyrenoverede lokaler har været yderst positive, og alle er derfor nu begyndt at glæde sig til, at næste renoveringsfase påbegyndes på Hadsten Skole.
”Nu har vi renoveret de to første fløje med cirka 1200 kvadratmeter faglokaler. Næste renoveringsfase kommer til at gælde fløjen med formning og musiklokaler samt vores festsal. Og især i musiklokalet er opsætning af akustikplader længe ventet,” slutter Mogens Henriksen.
Sådan skabes et godt lydmiljø
Et godt lydmiljø har gennem de senere år været et væsentligt fokusområde til forbedring af indeklima og arbejdsmiljø i mange offentlige institutioner som børnehaver, fritidshjem, skoler og idrætshaller, hvor er støj et stort problem.
Mange steder har man allerede gjort en indsats for at mindske problemet, og der findes masser af viden til rådighed - både om hvordan støj påvirker børn og voksne, og om hvordan problemerne kan mindskes.
Foruden risiko for høreskader kan støj forringe børns sprogopfattelse, sprogudvikling og indlæring, og støjen er desuden også en alvorlig stressfaktor hos medarbejderne. De kan efter en lang arbejdsdag i et støjfyldt miljø, hvor der naturligvis ikke er mulighed for brug af høreværn, ofte føle sig usædvanligt trætte, utilpasse og have tilbagevendende tendens til hovedpine.
Fra mange institutioner har erfaringerne vist, at støjniveauet på mange områder kan nedsættes en del med øget fokus på problematikken ved at revidere tilrettelæggelsen af arbejdsmetoderne. Men uanset hvordan man vil forsøge at forbedre lydmiljøet i et rum eller en institution, er det en helt afgørende forudsætning, at rummets akustiske egenskaber bringes i orden.
Her vil loftsbeklædning i et akustisk absorberende materiale som Troltekt akustik være et rigtigt godt udgangspunkt til en meget fornuftig pris. I særligt støjbelastede miljøer kan det også være nødvendigt at beklæde dele af væggen med de akustisk- regulerende materialer. Og i de fleste tilfælde vil en montering af Troldtekt akustiklofter være tilstrækkeligt til at bibringe lokalet den ønskede akustik og evne til at absorbere lyden.
I de tilfælde, hvor det ikke er nok, kan der med fordel også gøres en række andre tiltag ved for eksempel at begrænse alle overflader af hårde materialer mest muligt. Desuden kan store støjbelastede rum med fordel også opdeles med reoler, planter og støjdæmpende mobile vægge. Men tæpper på enten hele gulvet – eller dele af gulvet – kan også være en ganske brugbar løsning, men det kan dog medføre nogle rengøringsmæssige problematikker.