Et unikt system

Komfortventilation med Troldtekt er et unikt system baseret på en nedhængt loftsflade med aktive og passive Troldtekt ventilationsplader. Den aktive andel af den samlede ventilationsflade i loftet bestemmes af lokalets størrelse, indretning og anvendelse, men typisk vil de aktive plader udgøre ca. 10 – 20 % af den samlede loftsflade. Fladen til indblæsning af frisk luft er altså væsentligt større end i de fleste traditionelle ventilationssystemer, hvor luften ledes ind i lokalet gennem ventilationskanaler.
 

Troldtekt passive ventilationsplader
De passive plader er tolagsplader, der består af et lag Troldtekt med et lag fuldforseglet mineraluld limet på bagsiden. De passive plader hindrer luftgennemstrømning. 

          

 

   
Troldtekt aktive ventilationsplader
De aktive plader er specialproducerede, diffusionsåbne træbetonplader, der er testet for luftgennemstrømning.

 

          



 

 

Komfortventilation med Troldtekt er unik – og patenteret.