Troldtekt wood shavings

Træ

Træet i Troldtekt er rødgran fra lokale skove. Dansk træ er en fornybar ressource, fordi der plantes mere, end der fældes. Træ er desuden en CO2-neutral ressource, fordi træet under sin opvækst optager lige så meget CO2, som der udledes ved pleje, fældning og transport.

Vi anvender certificeret træ, hvilket er en garanti for, at træet kan spores tilbage til ansvarlig skovdrift.

Troldtekt opnåede PEFC™-certificering i 2009 og supplerede i 2013 med FSC®-certificering.

Troldtekt cement

Cement

Til produktionen af Troldtekt anvender vi udelukkende cement fra Aalborg Portland, som under miljøskånsomme forhold udvinder råvarerne fra den danske undergrund. Kridt og sand er de centrale råstoffer i Portland-cement, og kridt indvindes ved Hals Barre og sand i Løgstør Rende, hvor sandsugning tjener til at holde Limfjordens sejlrender farbare.

Aalborg Portland er certificeret efter miljøledelsessystemet ISO 14001 og det europæiske miljøledelsessystem EMAS.

Troldtekt acoustic panel

Træbeton

På vores fabrik i Troldhede i det vestlige Jylland producerer vi Troldtekt træbetonplader, der anvendes som akustikregulerende loft- og vægbeklædning.

Troldtekt akustikserien tæller produkterne Troldtekt akustikTroldtekt akustik Plus og Troldtekt ventilation samt en bred vifte af tilbehør.

Fælles for de forskellige typer af Troldtekt er det karakteristiske udseende og de gode egenskaber.