Egenskaber

Med Troldtekt akustiklofter får du naturlige fordele - bogstavelig talt!

Troldtekt akustik sikrer ikke alene en god akustik og et behageligt lydmiljø. Pladerne er også brandhæmmende og opfylder bygningsreglementets skrappeste krav til overflader: klasse A materiale og klasse 1 beklædning.

Pladerne er indeklimamærkede efter Dansk Indeklima Mærkning og medvirker til et sundt og godt indeklima.

Troldtekt er et gennemprøvet, danskproduceret produkt med mere end 70 års tradition i byggeriet. Et rent naturprodukt, der består af cement og af træ fra danske skove. Troldtekt produceres med størst mulig hensyntagen til miljøet hos Troldtekt A/S i Troldhede. 

Det er let at montere Troldtekt lofter - og så er der ikke behov for fordyrende efterbehandling, spartling eller maling. Og Troldtekt lofter har en høj brudstyrke og lang holdbarhed - også når de monteres i vådrum eller under udendørs udhæng.