Efterklangstid

Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid i sekunder, det tager for lydniveauet at falde med 60 dB, efter at lydkilden er ophørt. 
Er overfladerne hårde og reflekterende, vil det tage lang tid for lyden at dø ud, fordi lyden reflekteres mange gange, før den forsvinder. Består overfladerne i rummet derimod af absorberende materialer, vil lyden hurtigt dø ud.

Lang efterklangstid
Er efterklangstiden i lokalet for lang, vil talen blive ekko-præget og uklar og svær at forstå. Det medfører helt automatisk, at man begynder at tale højere for at kompensere for den manglende taleforståelighed. Men det øger blot problemet, og man oplever lyden som støj. Og når lyd bliver til støj, bliver man stresset.

   
 Lang efterklangstid    Kort efterklangstid

Kort efterklangstid
Er efterklangstiden derimod lav, vil lydbølgerne hurtigt dø ud, og der vil ikke være nogen forstyrrende efterklang i rummet. Taleforståeligheden øges markant, og man sænker automatisk lydniveauet til almindeligt taleniveau. Det bliver behageligt at opholde sig i rummet, selvom der foregår mange aktiviteter samtidig. Og man kan høre, hvad der bliver sagt.