Troldtekt top

Troldtekt og Indeklima

Indeklima er en kombination af luft, lugt, lyd, lys, fugt, statisk elektricitet, form og farve.

Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet. Indeklimamærket er fælles for Norge og Danmark og anerkendt verden over.

Troldtekt er indeklimamærket i bedste kategorier efter Dansk Indeklima Mærkning.

Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er ind­hold­et af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der fri­gives til indeluften. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. For loftprodukter gælder endvidere at de er prøvet med hensyn til afgivelsen af fibre og partikler.

Indeklimamærket stiller krav til produktet: Der er en øvre grænse for hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse. For eksempel må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra produkterne. Der ud over stilles krav til lugtindtrykket fra produktet. For loftprodukter er der ligeledes en øvre grænse for, hvor mange fibre og partikler, der må frigives.