Fremtidens loft fylder 75 år

PRESSEMEDDELELSE: Troldtekt fejrer i 2010 75-års jubilæum. Virksomheden bag de klassiske akustikplader markerer begivenheden med et navneskifte: Fra 1. januar 2010 bliver L. Hammerich A/S til Troldtekt A/S.

Det er 75 år siden, at de første Troldtekt træbetonplader forlod fabrikken i Troldhede. Og i lige så mange år har producenten bag, L. Hammerich A/S, været synonym med Troldtekt. Brandet er blevet så kendt – og anerkendt – at L. Hammerich samtidig med jubilæet nu skifter navn til Troldtekt A/S.

Naturligt navneskifte
– Vi er i offentligheden og i byggebranchen kendte for vores produkt snarere end for vores virksomhedsnavn – heldigvis. Derfor er det naturligt, at vi her i jubilæumsåret skifter navn til Troldtekt A/S. Det er samtidig et led i vores strategi, som handler om at styrke kerneforretningen og sætte yderligere fokus på produkterne i Troldtekt serien, siger Peer Leth, administrerende direktør i Troldtekt A/S.

Bæredygtig akustik
Troldtekt er et rent naturprodukt baseret på danske råvarer – træ og cement. Akustikpladerne er indeklimamærket og senest er Troldtekt i oktober 2009 blevet PEFC-certificeret, som et af kun ganske få byggematerialer. Certificeringen garanterer blandt andet, at træet i pladerne kommer fra bæredygtig skovdrift.

Fra industri til moderne byggeri
Siden første produktionsdag i Troldhede for 75 år siden har udviklingen af Troldtekt ikke stået stille. Og kundekredsen bliver stadig større: I de første årtier var de robuste og holdbare træbetonplader især efterspurgte i landbrug og industri. Siden er de som akustikregulerende loft- og vægbeklædning udbredt til al slags byggeri, hvor der er behov for at lægge en dæmper på lydniveauet – lige fra idrætscentre til private hjem. Og Troldtekt er i dag populært, når arkitekter og entreprenører skal skabe et moderne byggeri, der er elegant og samtidig lyder godt.

Fremtidens loft
Tradition og fornyelse går hånd i hånd i Troldtekt A/S. I 2009 indledte virksomheden for eksempel et samarbejde med designstuderende Anne Stensgaard, der har forsynet Troldtekt med en række nyskabende designs og opnåede topkarakter for sin opgave ’Form og Træbeton’. Og den løbende udvikling af specialprodukter og systemløsninger til Troldtekt serien byder til stadighed på nye muligheder for at integrere forskellige funktioner i fremtidens loft.
- Vi følger nøje med i tidens tendenser og udviklingen i markedet, så vi ikke bare kan matche de aktuelle behov, men også være med til at sætte nye standarder. Den strategi har foreløbigt givet os 75 gode år i byggebranchen, så mon ikke den sikrer os en fremtrædende plads også i de kommende 75 år, siger direktør Peer Leth, der lover at jubilæumsåret byder på flere spændende tiltag.

FAKTA – Når stilheden taler for sig selv
• Troldtekt er et 100 procent naturprodukt, der består af træ og cement – også kaldet træbeton. Troldtekt er specielt kendt – og anerkendt – for materialets gode lydabsorberende egenskaber og er det naturlige valg til lofter i de fleste typer byggeri.
• Troldtekt bliver fremstillet i Troldhede i det vestlige Jylland. Producenten bag Troldtekt er et af landets ældste, nulevende aktieselskaber, der blev stiftet som et familieejet handelsselskab i Århus i 1855. Fra 1. januar 2010 skifter virksomheden navn fra L. Hammerich A/S til Troldtekt A/S.

YDERLIGERE INFORMATION:
Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Peer Leth på telefon 8747 8100.

Download
tekstfil:

  word (32 KB)
  pdf (56 KB)

Hent jpg-billeder i høj opløsning (rgb) - højreklik på linket og vælg "Gem destination som...".


Jubileumslogo.

Hent logo i JPEG format.
Hent logo i EPS format.
 


Anne Stensgaard

Klik her for at hente billedet.
  

Ellekildeskolen

Klik her for at hente billedet.
  


Max bank

Klik her for at hente billedet.
 

Sommerhus i Hune

Klik her for at hente billedet.
 

PEFC Logo

Hent logo i JPEG format.

Hent logo i EPS format.