Nyhed: Troldtekt med planke-effekt!

Nu fås Troldtekt også med v-spor til planke-effekt. To v-spor i længderetningen giver det indtryk, at pladen er sat sammen af tre smalle plader – eller planker om man vil. Pladernes kanter har tilsvarende affasninger, så samlinger får samme effekt som sporene i pladen.






Case: Troldhede Børnehave

 

Plankeeffekt giver ny skala til loft og rum

Af Helene Høyer Mikkelsen – arkitekt MAA

I den lille by Troldhede i Vestjylland, hvor Troldtekt bliver produceret, ligger en børneinstitution med godt kendskab til Troldtekts Troldtekt plader. Stedets historie begyndte for 18 år siden, hvor SFO’en Troldefritten indrettede sig i byens gamle skole. Senere fik byen behov for en rigtig børnehave, og Troldefritten flyttede i en tilbygning – naturligvis med Troldtekt akustiklofter.

I sommeren 2007 blev det besluttet, at børnehaven ved fælles hjælp også skulle have forbedret akustikken i den højloftede tidligere skolestue og lærerbolig. Forældre til børnehavebørnene i Troldhede mødtes en aften og fik hurtigt skiftet gipsen ud med de lydabsorberende plader. En ny Troldtekt plade med plankeeffekt blev valgt – og den passer fint ind i den gamle skolestue, hvor plankerne går parallelt med rummets længderetning. ”Vi kunne straks mærke den forbedrede akustik i rummene, og vi nyder det hver dag”, fortæller pædagogen Susanne, der har været ansat i hele institutionens levetid.

Den nye Troldtekt akustik med plankeeffekt har to v-spor i længderetningen. Kanterne på Troldtekt akustikplader med plankeeffekt har 5 mm affasninger, i lighed med dybden på v-sporene, så samlinger får samme effekt som sporene i pladen. Hver enkelt plade med 2 v-spor udgør altså 3 ”planker”, der indgår i mønsteret, og den enkelte Troldtekt plade ses knap. I Troldhede børnehave er de smalle planker med til at give loftet en mere stoflig karakter og imødekommer rummet og indretningens mindre skala.

Børnehave i Troldhede
Lys, fin K12 med v-spor
Børnehave i Troldhede
Børnehave i Troldhede