Vinderen er kåret!

Så kan vi endelig offentliggøre vinderne af konkurrencen om et Troldtekt loft monteret af en certificeret Troldtekt akustikfagmand, og vinderne blev Lone D. og Ole B. – se vinderbidraget her. Tillykke til Lone og Ole!

Dommerpanelet lagde i deres bedømmelse blandt andet vægt på, at et Troldtekt akustikloft vil være den optimale løsning på familiens akustikproblemer, samt at monteringsopgaven kræver gode håndværksmæssige kundskaber. Troldtekt har sammen med den lokale akustik-fagmand besøgt Lone og Ole for at besigtige huset og aftale nærmere om den optimale løsning, levering og montering, og det blev aftalt, at det nye loft skal monteres i slutningen af januar. Lone og Ole – og ikke mindst deres 5 teenagebørn – glæder sig meget til at få god akustik i hjemmet. Vi glæder os også meget til at se løsningen, og Lone og Ole har givet os lov til at tage billeder af det færdige resultat.

Med så mange akustik-trængende hjem, gode billeder og rørende historier var det en virkelig svær beslutning for dommerpanelet – og vi kan også godt afsløre, at det var et splittet dommerpanel. Dommerpanelet bestod af 2 Troldtekt akustik-fagmænd (2 stemmer), Troldtekt (2 stemmer) og Facebook (1 stemme), og i sidste ende blev de det 2 dommer-stemmer fra vores akustik-fagmænd + den ene af de 2 Troldtekt stemmer, der afgjorde konkurrencen til fordel for Lone og Ole. Endnu en gang tak for alle jeres bidrag.

Troldtekt Bramming

Lone D. & Ole B.

Vi har købt ønskehuset - men desværre viser det sig at det er svært at høre når man taler sammen i rummet. Det runger utrolig meget, og er helt slemt hvis vi er flere i rummet der skal tale sammen. Vi mangler i den grad støjdæmpning i loftet.
Vi har 5 teenagere, så økonomien ser ikke lige ud til nyt loft. Derfor ser vi os som de rigtige vindere, så vi kan få lov at opleve en rolig samtale når vi er sammen. Og måske nyde at høre hvad de siger, når vi ser en film på tv. 

 

 

 

Se vinderbidrag fra

2011

Vinderen af konkurrencen 2011, blev familien Andersen fra Tureby, som meget overbevisende beskrev, hvordan den dårlige akustik påvirkede familiens hverdag.

Troldtekt, Tureby

Vis mere

Se vinderbidrag fra

2010

Vinderen af et Troldtekt loft 2010 blev Elise og Per fra Bramming, der indsendte en meget overbevisende og uddybende historie om den dårlige akustik i deres hjem.

Troldtekt, private home in Bramming

Vis mere

Konkurrencebetingelser

Præmien består af et nyt Troldtekt akustikloft (max. 50 m2) af typen Troldtekt akustik i ultrafin struktur, hvidmalet eller lys natur med 5 mm fas. Det nødvendige antal Troldtekt skruer og/eller monteringsbeslag følger med, og loftet vil kvit og frit blive monteret af din lokale certificerede Troldtekt akustik-fagmand. Loftkonstruktionen skal dog være forberedt til montering af et Troldtekt akustikloft. Levering og montering skal være på en adresse i Danmark.

Konkurrencens vinder udpeges af et dommerpanel, der består af tre parter: Troldtekt A/S (to stemmer), to certificerede Troldtekt akustik-fagmand (to stemmer) og Facebook (1 stemme). På Facebook kan man vinde en iPad mini, hvis man stemmer på en af konkurrencedeltagerne.

Sidste frist for at uploade bidrag til konkurrencen er mandag den 30. september 2013. På Facebook vil man frem til og med mandag den 14. oktober kunne stemme på sin favorit og dermed deltage i konkurrencen om en iPad mini. Vinderen af et Troldtekt loft monteret af fagmand får direkte besked, og vinderbidraget offentliggøres på troldtekt.dk senest fredag den 18. oktober.