Hovedsæde for HAHN + KOLB i Ludwigsburg

HAHN + KOLB Werkzeuge GmbH har opført et nyt hovedsæde i Ludwigsburg, hvis helt særlige formsprog og konstruktion vidner om en virksomhed, som ikke kun er præget af stor innovationslyst, men også har et grundlæggende ønske om at spare energi og bygge bæredygtigt. På den 4,8 ha store grund i den vestlige del af Ludwigsburg skød der i løbet af de kun 13 måneder, byggeriet varede, et hovedsæde op med ca. 300 kontorarbejdspladser, en logistikbygning med shuttle- og højreollager samt yderligere kontorfaciliteter.

Det nye distributions- og teknologicentrum, som på tre af siderne er beklædt med glas, afsluttes mod nord af en 20 meter høj gavl, hvis nederste del skærer sig 45° ind i selve bygningen. I overensstemmelse med ønsket om, at byggeriet skal være bæredygtigt og bygget efter de nyeste standarder for passivhuse, er de sydvendte facader, som ligeledes beskriver en vinkel på 45°, beklædt med solceller. Sammen med den innovative opvarmnings- og klimateknik (geotermi) sørger disse solceller for at forsyne hovedsædet med strøm og regulere temperaturen i bygningen. Med de flade, grønne tage, som kompenserer for det område af jorden, der er forseglet af bygningen, og har særdeles gode termiske egenskaber, understreger HAHN + KOLB Werkzeuge GmbH sin miljøbevidsthed.

Indvendigt er der anvendt Troldtekt®-akustikplader i både møderum, kantine og de store åbne kontorlandskaber, da disse ikke kun skaber god akustik, men også er miljøvenlige. De monterede loftsplader har imponerende lydabsorberende egenskaber og sørger for en behagelig atmosfære – især i det store åbne toetagers kantineområde.

Fakta

Projekt:
Hovedsæde for HAHN & KOLB i Ludwingsburg, Tyskland
Arkitekt:
SHA Sigrid Hintersteininger Architects
Bygherre:
HAHN & KOLB Werkzeuge GmbH
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101 & Grå 202
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
K5 & K0, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Dipl.-Ing. Olaf Wiechers
Fotos:
Dipl.-Ing. Olaf Wiechers