SAS Huset i Københavns Lufthavn

Ved Varegård Vest mellem terminal 1 og 2 ligger administrationsbygningen for SAS. I begyndelsen af 2005 blev der nyindrettet et bygningsafsnit med faciliteter til SAS- personale, der arbejder i lufthavnen eller i luften. Resultatet er en kantine, hvilerum og briefingen hvor de ansatte kan slappe af og samle energi.

Nye funktioner
SAS Huset er opført til administration for 20 år siden. Midt i bygningen kører man på tværs til varegården, og fra porten er der på den ene side adgang til administrationen og modsat til personalefaciliteterne. Personaledelen består i underetagen af en buet bygning mod rundkørslen, der tidligere har rummet omklædningsrum. En større rokade af personale og funktioner i huset har åbnet mulighed for en fælles kantine og café. KHR arkitekter har tegnet det oprindelige hus, den buede tilbygning i underetagen og den nylige renovering.

Den buede kantine og briefingen
Den nye kantine opleves som luftig, rummelig og oplagt til en pause inden eller efter man som fx kabinepersonale bliver opdateret i briefingen. Langborde er placeret langs den buede væg og centralt i rummet er buffeten opstillet og indbyder til optankning og ophold. I forlængelse af kantineborde og buffet er rummet indrettet med bløde lænestole og en gruppe pc’er i hjørnet. En flydende samling af funktioner, der tilsyneladende fungerer. Kantinen er enkelt møbleret i lyse farver, med parketgulv og Troldtekt loft. Ventilationen er Troldtekt ventilation, hvor hele loftet bruges som indblæsningflade - skjult og helt uden trækgener. Systemet kendetegnes ved at være effektivt, lydløst og luften fordeles jævnt i rummet.

Ved en kort rundspørge ved frokosttid i kantinen, er der blandt de ansatte positive tilkendegivelser på indeklimaet i rummet. De har ikke oplevet gener af kold luft, der ”falder” ned eller støj fra ventilationsanlægget. Samtidigt fungerer akustikken i rummet, så man let kan høre hinanden på tværs af bordene. Miljømæssige parametre, man ofte ikke tænker over, men som man ofte irriteres af, hvis de ikke fungerer optimalt.

Briefingen er indrettet med mindre siddegrupper, hvor kolleger mødes. Brevbakker og bagageopbevaring dominerer rummet udover endnu en serie pc’er, som personalet benytter. Et rum med meget færdsel og en lidt hektisk stemning. Her har KHR arkitekter også valgt at bruge Troldtekt til loftbeklædning og til at begrænse sol og dermed varmetilstrømningen i rummet. Troldtektpladerne er enkelt monteret mellem nogle af spærene i det skrå ovenlysfelt.

Arkitektens valg
Anders Nøhr fra tegnestuen KHR forklarer, hvorfor man valgte at bruge Troldtekt i loftet på den beskrevne ombygning. ”Huset er bygget i en rå og rustik arkitektur og dertil passede Troldtekts overfladestruktur. En stor kantine som denne kræver en god akustik, et problem Troldtekt også kan løse”. Et materiale, som i øvrigt er anbefalet af Luftfartens BST og forslået af bygherren – CPH. I løbet af projektet blev bygherre og arkitekter opmærksomme på Troldtekt ventilation, der er udviklet i et samarbejde mellem Troldtekt A/S og Ingeniørhøjskolen. ”Ventilationsbehovet i en kantine er stort, så derfor var det oplagt at prøve dette nye system”, siger Anders Nøhr og giver udtryk for stor tilfredshed.

Diffus ventilation
Ventilationssystemet er baseret på en nedhængt loftsflade bestående af aktive felter med diffusionsåbne Troldtekt ventilationsplader og passive felter med passive Troldtekt ventilaitonsplader monteret i et skjult skinnesystem. Luften fordeles jævnt i rummet med en lav hast, og der er ingen træk eller støj forbundet med systemet, fordi det er baseret på lavimpulsventilation.

Komforten i centrum
Ventilationen ligger skjult bag pladerne og bryder derfor ikke loftsfladen, som traditionel ventilation. Rummene, der et omfattet af ombygningen, har tilsammen opnået en rumlig kontinuitet ved at gennemføre det samme loftsmateriale i alle rum. En samlet beskrivelse og oplevelse af SAS husets ombygning, tager udgangspunkt i en vellykket indretning og arkitektonisk sammenhæng. At ventilationen og akustikken også er velfungerende forstærker den gode oplevelse af en serie personalefaciliteter med høj komfort.

Fakta

Projekt:
Ombygning af SAS-huset i Københavns Lufthavn
Arkitekt:
KHR A/S
Bygherre:
CPH
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik og Troldtekt ventilation
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt