Samvær om pizzaen

I den livlige Jægergårdsgade i Aarhus finder man blandt caféer og restauranter Gorms Pizza, som serverer deres berømte pizzaer i hyggelige omgivelser. Faktisk har stedet åbent fra formiddag, hvor der serveres brunch og andet godt inspireret fra Italien.

Gorms Pizza i Aarhus ligger i en ældre, charmerende bygning, hvor baren og køkkenet er centralt placeret. Maden er bogstavelig talt i centrum, og hos Gorms Pizza får man det bedste fra klassiske pizzaer og andre pizzaer med dristige fornyelser. Her serveres også Sæsonens signaturpizza, der er inspireret af årstiden.

Kvalitetsråvarer og godt håndværk er kodeordene for serveringerne, hvor kompetente medarbejdere guider gennem menukortet. Hos Gorms Pizza i Jægergårdsgade er der plads til 100 spisende gæster, hvis kælderlokalerne også er i brug. Underetagen kan også indrettes til større arrangementer.

Rustikt og stemningsfyldt
Restauranten opleves ret charmerende med flere nicher og niveauforskelle, der giver nogle opdelinger af rummet og hyggelige nicher. Troldtekt akustikplader er et gennemgående materiale på lofterne, der giver en rolig sammenhæng men også en rolig stemning, da restaurantens gode akustik er hjulpet på vej af akustikpladernes lydabsorberende evner.

I Gorms Pizzas efterhånden mange restauranter er indretningen ikke en kopi af hinanden, men hver gang tilpasset stedet og naturligvis tilsat nogle mindre inventardele som gennemgående. Hos Gorms Pizza betyder samværet omkring maden en del, og stedet kan også bedst beskrives som virkelig hyggeligt.

Fakta

Projekt:
Gorms pizza i Aarhus, Danmark
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Montering:
Med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt