Skole bygger videre på områdets skala

Sundbyøster Skole har fået en ny, selvstændig bygning til de yngste elever. Ligesom det ældste og bevaringsværdige bygningsafsnit fra 1913 er den nye bygning opført i tegl og andre robuste materialer.

Det nye bygninsafsnit er fint tilpasset den omkringliggende by i skala og materialer. Skolen åbner sig meget op med tagterrasser og store glaspartier. Indenfor spejler skolen også byens struktur med gader, pladser og beboelse. Nederste etage huser fritidshjem for de yngste elever på skolen. Her er også en rummelig tumlesal.

På de følgende tre etager bor en årgang på hver etage, men der er også fordelt flere faglokaler på etagerne. I bytermerne udgør klasselokalerne beboelsen, mens gangzonerne er gader med tilhørende opholdsområder som pladser.

Elegante detaljer
Arkitektonisk er skolen meget enkel og funktionel og ønsker tydeligvis at danne ramme for liv og kreativitet i undervisningen. Materialevalget er begrænset, men alle materialer er holdbare og stoflige. Teglen giver facaden et monolitisk udtryk og indenfor er anvendt beton, træ, linoleum og Troldtekt, der tilsammen giver et fint og varmt modspil til de hvide vægflader.

Troldtekt er et gennemgående materiale, der binder rummene sammen og sikrer en god akustik i undervisningen. Troldtekt pladerne er trukket lidt fra facaden, hvilket arkitektonisk er en flot detalje. Belysningsarmaturerne på gangene er placeret med en vis tilfældighed, hvorved lofterne skiller sig lidt ud fra undervisningslokalernes mere symmetrisk fordelte belysning.

Fakta

Projekt:
Sundbyøster Skole i København, Danmark
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Bygherre:
Københavns Kommune
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik Plus
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
Ret kant, K0, monteret med C-60 skinnesystem
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt