At være innovativ, troværdig og socialt ansvarlig er det værdisæt, der binder Troldtekt sammen. Medarbejderne er i fællesskab nået frem til værdierne og har i 2016 arbejdet med at omsætte dem i praksis.

Troldtekt, værdigrundlag
Troldtekt Values

Troldtekts værdigrundlag

I 2015 besluttede vi i Troldtekt at opdatere og skærpe vores værdigrundlag. En større gruppe af medarbejdere deltog i processen og resultatet blev tre nye værdier, som fortæller, at vi er:

Innovative
Vi skaber resultater gennem udvikling. Innovation skal sikre, at Troldtekt er trendsætter inden for intelligente akustikløsninger med fokus på et bæredygtigt indeklima.

Troværdige
Vi gør, hvad vi siger og holder, hvad vi lover. Vi kommunikerer desuden åbent om vores bæredygtige målsætninger og resultater.

Socialt ansvarlige
Vi agerer forsvarligt i alle led af forretningen, herunder over for miljø, samfund og medarbejdere. Ansvarlighed er forankret i vores strategiske arbejde med Cradle to Cradle.

Hvordan er vi innovative?

– Vi er på forkant, så vi sikrer vores eksistens. Det gælder på miljøområdet, hvor vi har lanceret sortering af affald i vores produktion og en take back-strategi, så vi også om 40-50 år kan tage vores produkter forsvarligt tilbage.
– Innovation handler også om produktdesign. Vi oplever for eksempel, at man i mange moderniserede industribygninger gerne vil beholde det oprindelige loft, og derfor er vi i højere grad begyndt at udvikle akustikløsninger til væggene.

Hvordan er vi troværdige?

– Vi sætter gærdet højt og træffer fravalg, selvom det koster os omsætning på kort sigt. Blandt andet gennemgår vores produkter en Cradle to Cradle materialevurdering inden vi lancerer et nyt produkt.
– Og så er vi ærlige omkring vores CSR i stedet for at male et skønmaleri. Derfor fortæller vi for eksempel åbent, at vi i 2016 har haft arbejdsulykker, som ikke burde være sket.

 

Hvordan er vi socialt ansvarlige?

– Vi arbejder målrettet ud fra vores CSR strategi, hvor miljø også spiller en stor rolle. Det betyder blandt andet, at vi har valgt en dyrere teknologi til vores tørreovn og maleranlæg, fordi vi med den teknologi kan reducere vores ressource- og energiforbrug.
– Desuden giver vi helhjertet støtte til projekter, der relaterer sig til god akustik. For eksempel støtter vi Høreforeningen, ligesom vi har givet penge til HUSET i Herning, så værestedet kan tilbyde socialt udsatte et rum, hvor der er ro til fordybelse og samtale.