Troldtekt® ventilation vinder German Design Award

Troldtekts akustikloft med skjult ventilation er blandt vinderne af den prestigefulde German Design Award 2019.

29.10.2018

Summen af fordele ved Troldtekt ventilation har nu fået German Design Council til at hædre produktet med den prestigefulde German Design Award 2019. Troldtekt ventilation samler æstetik, god akustik og frisk luft i ét loft – og kan samtidig bruge over 70 procent mindre energi end traditionelle ventilationsløsninger.

– I Danmark har Troldtekt ventilation gennem mere end 15 år sikret et dokumenteret sundt indeklima i skoler, daginstitutioner og kontorer. Nu har vi lanceret løsningen i Tyskland, og vi er meget stolte af, at det resulterer i en designpris fra den allerhøjeste hylde, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

 

Stort potentiale i tyske skoler

I praksis er Troldtekt ventilation et akustikloft, der også fungerer som indblæsningsflade. Selve loftet består af Troldtekt akustikplader, som er produceret af naturmaterialerne træ og cement. Frisk luft strømmer ved lavt tryk igennem pladerne og fordeler sig jævnt i lokalet – uden træk eller støj. Bygherren undgår synlige rør eller dyser og opnår samtidig en høj køleeffekt på varme dage.

– Løsningen er udviklet til komfortventilation i blandt andet skoler. Vi ved, at et sundt indeklima har enorm betydning for indlæringen. I både Danmark og Tyskland bliver der i disse år investeret milliardbeløb i skolebyggeri, og vi ser et stort potentiale for at udbrede Troldtekt ventilation. At produktet nu er anerkendt med en German Design Award, er et klart plus i vores dialog med rådgivere og bygherrer, siger Peer Leth.

>> Læs vores online tema om bedre indeklima i skoler

>> Besøg vores temaside om Troldtekt ventilation. 
Her kan du se fakta, fordele, cases samt film om den prisvindende løsning.