19-06-2018

Der er nu sat navn på de seks projekter, som er nomineret til RENOVER prisen 2018. Iblandt dem er to byggerier med Troldtekt.

Multikulturhuset Sønderborg og en bondegård i Havreholm, Nordsjælland, er blandt de seks nominerede projekter til den prestigefulde RENOVER prisen 2018, som går til Danmarks bedste renovering. I de to projekter er der valgt Troldtekt akustiklofter i de renoverede bygninger.

I alt 182 indstillede projekter er nu skåret ned til følgende seks finalister:

• Multikulturhuset Sønderborg
• Bondegården i Havreholm (Hornbæk)
• Korngården (Ballerup)
• Moderniseret Hosbyhus (Herning)
• Rømerhus (Aarhus C)
• The Silo (Københavns Nordhavn)

Bindeled mellem fortid og fremtid
Multikulturhuset Sønderborg er en del af masterplanen for Sønderborgs nordlige havnefront, som den berømte amerikanske arkitekt Frank Gehry har stået bag. Kulturhuset består af det 100 år gamle Ewers Pakhus, der er bygget sammen med et nyt, skarptskåret byggeri.

Det er renoveringen af pakhuset, der er nomineret til prisen, blandt andet fordi projektet viser, hvordan etablerede bygninger kan være arkitektonisk bindeled mellem fortid og fremtid i et byrum.

Troldtekt RENOVER prisen 2018

Foto: Thomas Mølvig

Skjulte muligheder i gamle gårde
Bondegården i Havreholm ligger midt i Nordsjællands storslåede natur. Der er tale om gården Rødbøgegaard, oprindeligt fra 1780, som nu er transformeret til en moderne bolig med tilhørende erhverv.

Projektet er et moderne, men tidløst, eksempel på, at Danmarks mange slidte gårde gemmer på skjulte muligheder. På gården bor to familier, som – sammen med det lille Atelier for Arkitektur og design – sikrer masser af liv på gården.

I år er sjette gang, at RENOVER prisen uddeles. Vinderen af prisen kåres ved en fest 6. september 2018.

 
Troldtekt RENOVER prisen 2018

Foto: Andreas Mikkel Hansen, venligst udlånt af Danske BoligArkitekter 

Læs mere om alle seks nominerede på RENOVER prisens hjemmeside

Troldtekt RENOVER prisen 2018