23-04-2019

Organisationen Sveriges Museer har kåret Skissernas Museum i Lund som Årets Museum 2019. I sin bedømmelse fremhæver juryen blandt andet bæredygtighed i bygningen.

Ekstraordinære og forbilledlige museer bliver hædret, når organisationen Sveriges Museer hvert år kårer Årets Museum i Sverige. I 2019 er den fornemme titel blevet uddelt til Skissernas Museum i Lund.

Bedømmelseskomiteen vægter blandt andet, at museet er ”en mötespunkt där kreativiteten får ta plats genom ett imponerande publikt utbud”, og at stedet ”med tillgänglighet och hållbarhet i fokus förändrat både byggnad, innehåll och arbetssätt”.

Udvidelse med god akustik
Det er ikke første gang, museet præmieres. I 2017 modtog Skissernas Museum en af de mest prestigefulde priser for svensk arkitektur, Kasper Salin-prisen.

Dengang var museet netop åbnet med en udvidelse, der tilførte bygningen et nyt indgangsparti med museumsbutik, cafe og ankomstområde. Tilbygningen har udadtil en facade i cortenstål, men indvendigt et varmt miljø skabt i træ. Troldtekt akustiklofter i natur sikrer god akustik i det høje rum.

Læs mere om Skissernas Museum

Svensk museum med Troldtekt akustiklofter hædret som Årets Museum