18-03-2019

Juryen ved Danmarks nationale designpris har valgt Troldtekt contrast – eksklusiv boligakustik som finalist i kategorien Feel good. Ved en stor award-fest 13. maj 2019 afsløres det, om akustikloftet med elegante trælister er blandt årets vindere af den prestigefulde pris.

Med Troldtekt contrast kan boligejere invitere træ indenfor i hjemmet og forene elegant boligdesign med god akustik. Juryen ved den anerkendte Danish Design Award er så begejstrede for løsningen, at de har valgt Troldtekt contrast som en af finalisterne ved årets prisuddeling, der finder sted 13. maj hos Dansk Industri.

Danish Design Award er en hyldest til designløsninger, der gør en forskel i samfundet. Troldtekt contrast er finalist i kategorien Feel good, som favner ’særdeles æstetiske eller elegante’ løsninger, der samtidig ’tilbyder en brugbar funktion’. Sidste år modtog LEGO House, designet af BIG – Bjarke Ingels Group, prisen i kategorien. 

– Det var med lige dele jubel og stolthed, at vi modtog nyheden om finalepladsen. Danish Design Award hylder det ypperste inden for dansk design, og det er en kæmpestor anerkendelse, at vores akustikloft med trælister er nået så langt, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

– Med Troldtekt contrast har vi udviklet en attraktiv løsning til designbevidste boligejere, der gerne vil kombinere god akustik med træets naturlige varme. Det er fantastisk, at vi nu også har fået de førende designeksperters blåstempling af produktet, tilføjer han.

God akustik med flot kontrasteffekt
Troldtekt contrast er en kombination af klassiske Troldtekt akustikplader og elegante trælister. Trælisterne monteres på Troldtekt pladerne, så akustikloftet får et stringent og elegant udtryk med en flot kontrasteffekt. Listerne monteres ved hjælp af et patenteret click-on-system, så man undgår synlige skruer og beslag. Resultatet er smukke linjer, god akustik og et varmt, naturligt udtryk.

Troldtekt® contrast er i finalen ved Danish Design Award 2019

Troldtekt contrast blev lanceret i foråret 2018 til det private boligmarked. Designløsningen kommer med et bud på, hvordan eksklusiv boligakustik kan løse de akustiske udfordringer, som let opstår i et moderne hjem med mange hårde overflader.

Den skjulte montage giver mulighed for et sømløst og skalerbart udtryk i loftet, og tætheden mellem listerne kan varieres. Dermed kan den samlede visuelle effekt skræddersyes til loftets højde og matche specifikke ønsker til den arkitektoniske stil.

45 finalister dyster i 14 kategorier
Juryen ved Danish Design Award består af 15 medlemmer, der er førende eksperter inden for blandt andet dansk og internationalt design, innovation, teknologi, ingeniørvidenskab brugerbehov, strategi, materialer, digitalisering og forretning.

Juryen vælger vindere i 14 kategorier blandt de i alt 45 finalister.

Læs mere om Troldtekt contrast

Læs mere om Danish Design Award

Troldtekt® contrast er i finalen ved Danish Design Award 2019