13-02-2019

Troldtekt contrast – eksklusiv boligakustik er siden lanceringen i 2018 blevet godt modtaget af private boligejere, og nu har juryen ved Danish Design Award også fået øjnene op for den eksklusive akustikløsning. Troldtekt contrast er shortlistet i kategorien Feel good.

Danish Design Award er Danmarks nationale designpris, som hvert år hylder de bedste danske designløsninger for at vise, hvordan design kan gøre en forskel i vores samfund. I 2019 er Troldtekt contrast shortlistet i kategorien Feel good. Kategorien favner løsninger, som er ’særdeles æstetiske eller elegante’ og samtidig ’tilbyder en brugbar funktion’. Troldtekt contrast opfylder kriterierne ved at forene elegant boligdesign og god akustik i ét og samme produkt.

 – Vi er naturligvis meget stolte over, at Troldtekt contrast er med i opløbet til Danish Design Award. Det er en flot anerkendelse af designet, og det er en blåstempling af behovet for gode akustiske miljøer i det moderne hjem, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Troldtekt contrast er en kombination af klassiske Troldtekt akustikplader og elegante trælister. Trælisterne monteres på Troldtekt pladerne, så akustikloftet får et stringent og elegant udtryk med en flot kontrasteffekt. Listerne monteres ved hjælp af et patenteret click-on-system, så man undgår synlige skruer og beslag. Resultatet er smukke linjer, god akustik og et varmt, naturligt udtryk.

En bred variation af muligheder
Troldtekt contrast blev lanceret i foråret 2018 til det private boligmarked. Designløsningen kommer med et bud på, hvordan eksklusiv boligakustik kan løse de akustiske udfordringer, som let opstår i et moderne hjem med mange hårde overflader. Den skjulte montage giver mulighed for et sømløst og skalerbart udtryk i loftet, og tætheden mellem listerne kan varieres. Dermed kan den samlede visuelle effekt skræddersyes til loftets højde og matche specifikke ønsker til den arkitektoniske stil.

En jury vil i den kommende tid afgøre, om Troldtekt contrast går videre til finalen i Danish Design Award. Finalen finder sted den 13. maj 2019 i Industriens Hus.

Læs mere om Troldtekt contrast

Eksklusiv boligakustik med Troldtekt contrast – en raffineret loftsbeklædning, der kombinerer den bedste akustik og en smuk kontrasteffekt fra elegante trælister