De nye Troldtekt designløsninger er blevet til ud fra et ønske og en regel. Ønsket er at give arkitekterne størst mulig fleksibilitet, når de designer loft- og vægflader til god akustik. Reglen er, at løsningerne skal være industrielt producerede. Få en uddybning fra arkitekten bag den nye designlinje.

Troldtekt designløsninger er designet af Troldtekt inhouse-arkitekt Michael Christensen

I august 2018 gik Troldtekts in house-arkitekt, Michael Christensen, i kast med en opgave ud over de sædvanlige. ”Kom med ti forslag til nye designløsninger, så vælger vi de tre bedste”, lød opdraget. Godt et halvt år senere er så godt som alle de oprindelige forslag blevet til virkelighed i den nye designserie.
– Der har undervejs i processen været stemning for at lancere en bredere palet af løsninger, som giver størst mulig frihed i arkitekturen. Med den nye designserie er målet at appellere til arkitekter, som gerne vil have rum til at gøre noget ekstra i indretningen, men som samtidig skal holde sig inden for et fornuftigt budget, siger Michael Christensen.

De i alt ni løsninger supplerer det eksklusive listeloft Troldtekt® contrast, der kom først – og som med sine stramme, gennemgående linjer har givet inspiration til Troldtekt® line i den nye serie.

Det handler om fladen
Serien af designløsninger har to primære fællesnævnere: For det første er de industrielt produceret og kan dermed købes til konkurrencedygtige priser. For det andet er de designet til at give lofts- og vægflader et sømløst udtryk.
– Vi havde designeren Søren Vester på et inspirationsbesøg, og han havde en god vending, der blev et udgangspunkt for mit arbejde med de forskellige design. ”Det handler ikke om pladen, men om fladen”, sagde han, og det indkapsler den nye serie rigtig fint. Hver løsning er tænkt til at fremstå som en samlet akustikflade i større eller mindre skala, siger Michael Christensen.
– Desuden har vi bevidst arbejdet med at gøre hver enkelt af løsningerne fleksibel, så pladerne i kombination med hinanden kan give stor variation i designet, tilføjer han.  

Baseret på CNC-teknologi
Som første step i udviklingen af de nye løsninger tog Michael Christensen og hans kollega Bjarne Mortensen et kursus i CNC-teknologi.
– Her lærte vi dels om mulighederne med industriel CNC-bearbejdning, dels om programmering, som vi kunne overføre til vores maskine i produktionen. Siden har vi haft nogle lange og sjove aftener, hvor vi har arbejdet med prototyper på både CNC-fræseren og andre typer fræsere, fortæller Michael Christensen.

Selvom det er ham, der har tegnet stregerne til alle de nye design, lægger han stor vægt på, at de nye løsninger er resultatet af et samarbejde. Foruden produktudvikler Bjarne Mortensen har en større designgruppe fra salgsafdelingen og ledelsen i Troldtekt været med til at kvalificere produktserien undervejs.

Fra nordisk til ekspressivt
Med sin arkitektbaggrund og erfaring fra tegnestuer har Michael Christensen haft gode forudsætninger for sit arbejde med de nye design.
– Som arkitekt er det en klassisk disciplin at bruge standardprodukter til at designe noget unikt eller særlig karakterfuldt. Det er den udfordring, som vores nye designserie forsøger at løse, siger han og fortsætter:
– Målet har været at få det formgivende og det funktionelle til at mødes i et bredt spænd af produkter. Nogle af de nye løsninger passer godt ind i det nordiske design med rette linjer og vinkler, mens andre er mere ekspressive i deres udtryk.     

Michael Christensen afslører, at han personligt har de enkle og modulære designvarianter – Troldtekt® line, Troldtekt® line design og Troldtekt® tiles – som sine favoritter.

Den nye Troldtekt® designlinje

Troldtekt designløsninger er designet af Troldtekt inhouse-arkitekt Michael Christensen

Fakta om Michael Christensen

  • Uddannet arkitekt MAA fra Arkitektskolen i Aarhus i 2002.
  • Blev i 2003 tilknyttet Troldtekt A/S, hvor han som ekstern konsulent udarbejdede tegningsmateriale og BIM-objekter til arkitekter.
  • Er i dag fastansat hos Troldtekt, hvor han nu arbejder med produktudvikling, teknisk rådgivning og dokumentation til arkitekter.
  • Har tidligere været ansat på tegnestuerne Ginneruparkitekter A/S og RUM.
  • Blev i 2018 uddannet som DGNB-konsulent.

Læg brikkerne til dit eget design

Hvilket design passer til lofter og vægge i dit næste projekt? Det kan du teste allerede på tegnebrættet.

Troldtekt A/S har udviklet fleksible brikker, der gør det muligt at udarbejde skitser og modeller med den nye designserie. Sammen med Troldtekts projektkonsulenter kan du flytte rundt og kombinere brikkerne, som du ønsker. På den måde finder du frem til dit helt eget design.

Book et besøg via salg@troldtekt.dk. Så får din tegnestue besøg af en projektkonsulent, som tager brikkerne med.

Book et besøg af Troldtekt projektkonsulenter til din tegnestue

Tema: God akustik med elegant design

Med en ny serie af designløsninger får arkitekter en spændende mulighed for at kombinere god akustik fra Troldtekt træbeton med karakterfulde udtryk.

I temaet "God akustik med elegant design" giver vi ordet til arkitekten bag de nye designløsninger – og viser, hvordan de er anvendt i smukke bygninger.

Vil du vide mere? Læs flere artikler fra temaet her >

Troldtekt® designløsninger giver arkitekter stor frihed til at kombinere god akustik med karakterfulde udtryk