01-03-2016

Troldtekt® wave vinder Byggeriets Klimapris

Akustikpladen Troldtekt wave er vinder af Byggeriets Klimapris, som netop er blevet uddelt på BYGGERI ’16 i Fredericia. Troldtekt wave er et Cradle to Cradle-certificeret naturprodukt, som produceres under miljøskånsomme forhold og kan vende tilbage til naturen som kompost.

Den bølgeformede akustikplade Troldtekt wave er i dag kåret som vinder af Byggeriets Klimapris. Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S, er stolt af prisen. 
– Vores forretningsstrategi handler om at producere bæredygtige og intelligente akustikløsninger. Vi har investeret massivt i grønne tiltag og vil fortsat gøre det i de kommende år. Jeg er rigtig glad for, at branchen nu belønner os med Klimaprisen, efter at vi i 2010 vandt Byggeriets Miljøpris, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.  

Alle byggeriets parter har valgt
Byggeriets Klimapris har – ligesom de to øvrige priser på BYGGERI’16 – til formål at fremme klimavenlige løsninger i byggeriet. I komitéen, som har udpeget vinderne, sidder blandt andre direktører fra Dansk Byggeri, DI Byg, Håndværksrådet, Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder.
– Det er altså alle byggeriets parter, der i fællesskab har udvalgt vores bæredygtige tilgang og produkt som vinder. Større skulderklap kan vi ikke få, siger Peer Leth.

Bæredygtig produktion og naturlige materialer
Komitéen har fremhævet følgende om Troldtekt wave:

  • Troldtekt akustik-serien er fremstillet af naturmaterialerne dansk træ (FSC® og PEFC™) og dansk cement.
  • Troldtekt har baseret sin forretningsstrategi på Cradle to Cradle-principperne, hvilket blandt andet indebærer, at produkt og produktudvikling screenes i forhold til Cradle to Cradle-principperne.
  • Produktionen af Troldtekt foregår i et lukket system uden udledning af spildevand.
  • Troldtekt har i samarbejde med HedeDanmark lanceret et take back-system for byggepladsaffald, så fraskær og spild fra Troldtekt plader på byggepladser kan vende tilbage til naturen som kompost i stedet for at blive sendt til forbrænding eller deponi.
  • Troldtekt har som DONG Klimapartner siden 2013 baseret sit elforbrug på 100 procent vedvarende energi i form af vindstrøm. Desuden er energien til opvarmning i produktionen baseret på CO2-neutralt træaffald, herunder eget produktionsaffald. 

100 procent styr på indholdsstofferne
Troldtekt wave og de andre produkter i Troldtekt akustik-serien er Cradle to Cradle-certificeret i kategorien sølv. Det betyder blandt andet, at Troldtekt har 100 procent styr på indholdsstofferne i akustikpladerne, så de på sikker vis kan komposteres i det naturlige kredsløb. Troldtekt følger frem mod 2022 en køreplan med initiativer, som sikrer en endnu grønnere produktion. Målet er at nå Cradle to Cradles højest niveau – platin. 

FAKTA OM TROLDTEKT WAVE

  • Troldtekt wave er en bølgeformet akustikplade, en skulpturel, tredimensionel lofts- eller vægbeklædning.
  • Troldtekt wave er den del af Troldtekt akustik-serien og har samme gode akustiske, brandtekniske og indeklimamæssige egenskaber.
  • Hele serien af Troldtekt akustikplader er Cradle to Cradle-certificeret i kategorien sølv
  • Troldtekt wave blev lanceret i juni 2015 og har siden vundet German Design Award, ICONIC Award, Green Product Award – og nu også Byggeriets Klimapris.

YDERLIGERE INFORMATION:
Adm. direktør i Troldtekt A/S Peer Leth: 8747 8130 // ple@troldtekt.dk  
Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen: 8747 8124 // tkr@troldtekt.dk

 

Troldtekt vinder af Byggeriets Klimapris 2016

Download pressemeddelelse Word format PDF format

Fakta om Troldtekt Word format PDF format

Troldtekt® wave vinder Byggeriets Klimapris 2016

Troldtekt® wave vinder Byggeriets Klimapris 2016

Troldtekt A/S vinder Byggeriets klimapris 2016

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard overrækker Byggeriets Klimapris 2016 til Peer Leth, direktør i Troldtekt A/S.

Troldtekt vinder Byggeriets klimapris 2016

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard overrækker Byggeriets Klimapris 2016 til Peer Leth, direktør i Troldtekt A/S.

Byggeriets Klimapris 2016

Byggeriets Klimapris 2016

Troldtekt vinder Byggeriets klimapris 2016

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard besøger Troldtekts stand på BYGGERI'16 og oplever god akustik i Troldtekt boksen.

Troldtekt vinder Byggeriets klimapris 2016

Palle Thomsen, Danske Byggecentre og Peer Leth, Troldtekt A/S sammen med Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard og Poul Erik Grønfeldt, Danske Byggecentre på Troldtekts stand ved den prisvindende bølgeplade, Troldtekt wave.

Troldtekt vinder Byggeriets klimapris 2016

Troldtekt A/S vandt Byggeriets Klimapris 2016 og modtog sammen med æren denne fine statuette.