Skal du vælge designloft? Få arkitektens anbefalinger

Er du til et let, nordisk udtryk med diskrete linjer? Eller vil du krydre med mere markante strejf? Et Troldtekt designloft sikrer både optimal akustik og karakter i dit hjem. Få anbefalinger til den rette akustikløsning fra arkitekten bag serien af Troldtekt designløsninger.

Vores hjem er der, hvor vi samler tankerne og de mennesker, vi holder af. Derfor er det også vigtigt, at hjemmet bidrager til vores velbefindende og komfort. Med Troldtekt akustikløsninger af dansk træ og cement kan du forbedre livskvaliteten med god akustik – og samtidig få et hjem med karakterfuldt design.

– Sten, glas, gips, beton og stål er populære materialer, mens gardiner og tæpper sjældnere finder vej til indretningen. Den cocktail kan give store akustiske udfordringer, fordi lyden bliver kastet rundt mellem de hårde flader og gør samtale til støj. Det er derfor populært at bruge hjemmets største flader, lofterne og væggene, til at regulere akustikken. Samtidig kan du tilføje et stofligt og karakterfuldt udtryk til dit hjem.

Tre overvejelser, når du vælger

Michael Christensen, inhouse-arkitekt hos Troldtekt A/S, har tegnet Troldtekts designserie med 12 karakterfulde løsninger. Han fremhæver tre generelle overvejelser, der følger med, når du vil vælge en Troldtekt designløsning, som matcher dit hjem og temperament. 

  1. Er du til det diskrete eller markante?

– Loftet er den største flade og spiller derfor en stor rolle for hjemmets samlede udtryk. I højloftede rum kan et oplagt valg være Troldtekt line med langsgående spor hen over den samlede overflade. I huse med lavere til loftet passer den nyeste løsning, Troldtekt v-line, godt ind. Den løsning har mere diskrete spor, men giver stadig en ”designfaktor”.   

  1. Lyst og let eller mørkt og modigt?

– I en del år har lyse og lette farver domineret i boligen. Det gør de stadig, men vi ser en tendens til, at flere er modige nok til at trække mørke farver ind. Det kan give en særlig intimitet, men kræver også stram styring af designet og hjemmets øvrige detaljer. Personligt mener jeg, at sorte og mørke lofter kræver en vis rumhøjde.

– Med en Troldtekt designløsning er der frit valg på farvepaletten. Mange vælger at trække naturen ind i huset med vores plader i lys eller grå natur. Hvid er stadig den mest populære farve på malede plader, men i de seneste to-tre år har vi solgt klart flere lofter, som enten er sortmalede eller har en mørk specialfarve.

  1. Hvilken flade vil du bringe i spil?

– Fordi loftet er den største flade, vil akustikplader i loftet også sikre den største akustiske effekt. Til gengæld kan et mere dekorativt supplement være en væg med en løsning som Troldtekt curves, der har bølgede spor, eller de mere ekspressive Troldtekt rhombe, puzzle eller tilt line. De kan sammensættes i mere fleksible mønstre, da dimensionerne på hver enkelt plade er mindre end på en klassisk akustikplade.

Så stor forskel gør Troldtekt for akustikken

  • I et typisk køkken-alrum, hvor mange af familiens aktiviteter foregår, kan efterklangstiden med fordel ligge på 0,6-0,8 sekunder. Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd – for eksempel et klap – at dø ud.
  • Efterklangstiden i et 40 kvadratmeter rum med loft til kip risikerer nemt at komme over tre sekunder, hvis der er klinkegulve og gipslofter.
  • I det samme rum kan efterklangstiden komme helt ned på cirka et halvt sekund med et Troldtekt akustikloft, som er monteret direkte under isoleringen i tagkonstruktionen.

Med Troldtekts online akustikberegner kan du gratis beregne efterklangstiden i forskellige rum. Prøv akustikberegneren