Bygget fra bunden

Kokken Adam Aamann er kendt for smørrebrød og kærlighed til de gode råvarer. I Aamanns deli og take away på Østerbro er der kælet for detaljerne med et gennemført design i gedigne materialer.

I det lille lokale en halv etage oppe er der fart på køkkenet, og mange serveringer sendes over disken ikke mindst til take away. Stedet er lavet til et stort flow af mennesker med et solidt klodsgulv, tunge specialdesignede borde og bænke.

Den skulpturelle og grafiske stil er understreget af sorte Alvar Aalto stole og hvide klinker ved disken. ATM Design har med indretningen fundet et koncept for indretningen, som på elegant vis understreger Aamanns prioritering af kvalitet og håndværk om det er smørrebrød  eller indretning. Her er tydeligvis indrettet med både sans for helhed og detalje.

Balance

Indretningen er indbydende og komfortabel med en fin belysning og en god akustik. Over bordene hænger pendler, som giver et varmt lys, og i loftet mellem trælisterne sidder skinner med sorte spotlys.

Sorte Troldtekt akustikplader med egetræslister, Troldtekt contrast, er valgt for at sikre en god akustik, når mange gæster er samlet. Løsningen med trælister giver loftet en særlig karakter, som både har kant, men også tilføjer hygge til gæsternes indtagelse af det velsmagende smørrebrød.

Indretningsdesignet er også kontrastfuldt med både vægt på det permanente og tunge og modsat den lethed, træ og rummets linjer giver. En særlig detalje er brugen af vægge med micro cement, og klinker, der som i den kulinariske verden er den afgørende prik over i’et.

Fakta

Projekt:
Aamanns Deli og Take away i København
Arkitekt:
ATM Design (interiør design)
Bygherre:
Aamanns
Troldtekt Produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt contrast
Farve:
Sort 207
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Montering:
Med contrast "click-on" system
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt