Urban restaurant i Ørestaden

Rambla Grill & Bar ligger på Arne Jacobsens Allé midt i Ørestaden. Spansk inspireret mad serveres i de højloftede lokaler med en rolig stemning og udsigt til gadelivet.

Tæt på Royal Arena og Fields ligger Baren & Restauranten RAMBLA ud til en af bydelens store færdselsårer. En trærække og en kanal giver afstand til gaden og plads til en stor, overdækket terrasse, hvor gæsterne på RAMBLA kan nyde frokosten eller et glas.

Restauranten har både et frokost - og aftenmenukort og plads til op til 120 gæster og dertil et lokale for selskaber. Det store, højloftede rum optager hjørnet af bygningen, så stedet får dagslys fra flere verdenshjørner. Baren og disken ligger i den langstrakte del af restauranten ud til gaden, mens de fleste borde er placeret mere tilbagetrukket i den bagerste del af restauranten.

Ejer af retauranten, Timo Hoffman fortæller: ”Det var vigtig for mig at rummet blev tro mod området, forstået på den måde at området er nyt, råt og så er der bogstavelig talt højt til loftet både inde i restauranten og ude på gaden”.

Balance i indretningen

De rå betonvægge får derfor også lov at stå ubehandlede og loftshøjden er bevaret. For at restauranten har en god og behagelig akustik, er lofterne beklædt med grå Troldtekt akustikplader, som på en gang virker lydabsorberende og passer med indretningens udtryk.

De grå og rå flader bliver flot kontrasteret af en hyggelig belysning, hvor runde messingpendler i en relativ lav højde skaber atmosfære og sammenhæng i hele restauranten. Nogle stole er beklædt med cognacfarvet læder, hvilket giver den rette komplementering. En stilfuld og elegant indretning, hvor Ørestadens bygning får kant af den spanske charme.

Fakta

Projekt:
RAMBLA Bar og Grill i København
Troldtekt Produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Grå natur
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Momtering:
Med Troldtekt strukturskruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt