Harmonisk sognehus
Egtved Sognehus har netop fået en stor udvidelse, som giver mulighed for flere og større arrangementer for sognets kirkegængere. Udvidelsen er fint indpasset i landsbymiljøet, men har alligevel sin egen karakter.
Lige overfor Egtved kirke ligger Kirkehuset, som tidligere har været en bolig. Her har sognets hidtidige aktiviteter foregået, men der har kun været plads til 60 personer samlet.
Arkitektfirmaet Linjen stod for ombygningen, og de har også tegnet tilbygningen, som omfatter en mellembygning i glas, som er den nye indgang. I tilknytning hertil ligger et stort køkken og flere toiletter samt garderobe. Den nye sal er opført i traditionel byggestil, men med et nutidigt tilsnit og spiller tydeligt sammen med den eksisterende bygning. Bygningerne ligger forskudt for hinanden, hvilket giver nogle fine rumligheder omkring sognehuset.
Lofter og gulv spiller sammen
Det nye sognehus rummer en sal med plads til 120 personer, men rummet egner sig samtidig fint til noget mindre arrangementer. Salen er et smukt og helstøbt rum med udsyn til kirken og gademiljøet omkring. Træ er anvendt på både gulv og lofter og giver rummet karakter og en venlig atmosfære.
Troldtekt contrast på lofterne er en kombination af Troldtekt akustikplader og tilhørende trælister, som er monteret med et patenteret ”click-on”-system uden synlige skruer. ”Lofterne skjuler også ventilationen, som var vigtigt for at opnå en rolig loftsflade”, fortæller Thomas Nørgaard fra arkitektfirmaet Linjen.
Troldtekt contrast er her et fint eksempel på, hvordan en arkitektonisk løsning også giver en optimal akustik i et rum, som bruges til musik, filmforevisning, fællesspisning og andre kirkerelaterede arrangementer.
Fakta
Projekt: | Egtved Sognehus |
Arkitekt: | Linjen A/S Arkitekter MAA |
Bygherre: | Egtved Kirke |
Troldtekt Produkter | |
---|---|
Loftbeklædning: | Troldtekt contrast med spor til 9 lister, inkl. birk lister med hvidpigmenteret mat lak |
Farve: | Sort 207 |
Struktur: | Ultrafin (1,0 mm træuld) |
Montering: | Med Troldtekt skruer og contrast "click-on" system |
Fotos | |
Tekst: | Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt |
Fotos: | Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt |
Awards
Akustikløsningen Troldtekt contrast - eksklusiv boligakustik var i finalen ved Danish Design Award 2019 i kategorien Feel Good – en designpris for løsninger, som er særdeles æstetiske eller elegante og samtidig tilbyder en brugbar funktion.