1960’er stil genoplivet

Et loft udgør en vigtig del af et rum og en bolig. I en bolig i Allerød gør Troldtekt contrast loftet en stor forskel. Det løfter hele rummets karakter.

Parcelhuset fra 1960’erne har mange tidstypiske træk, som har fine kvaliteter. For familien, der flyttede til boligen i Allerød, blev det en dyd at fremhæve kvaliteterne og dermed få en flottere og mere interessant bolig.

Som mange familier gør, blev boligen renoveret, således at køkkenet blev åbnet og planløsningen optimeret. Dette hus har en opholdsstue eller pejsestue, som ligger med en vinkel til hovedhuset. Det fungerer som et rum, man trækker sig tilbage til. Dette særlige rum ønskede familien at markere ved at vælge Troldtekt contrast loftet, hvor egetræslister er monteret på sorte Troldtekt akustikplader.

Grafisk look

Valget af det eksklusive loft resulterer i en helhedsoplevelse af et rum, der bliver mere selvstændigt. Rummet har mange elementer med pejs, store vinduespartier, møbler og tv, men det præcise og grafiske loft samler rummet og giver det også en særlig varme.

Rummets malede teglsten og murede detaljer omkring pejsen er tidstypiske modernistiske træk, og opmærksomheden på de stoflige overflader er nu fremhævet med Troldtekt og trælister i loftet. I et opholdsrum som dette, er akustik naturligvis også afgørende for en oplevelse af et roligt rum.

Fakta

Projekt:
Villa Allerød
Troldtekt produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt contrast
Farve:
Sort 207
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Montering:
Med Troldtekt skruer og contrast "click-on" system
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt