Ingeniør campus med charme

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, der ligger i bydelen Katrinebjerg, huser 3000 studerende og ansatte indenfor fire ingeniøruddannelser. Campus IHA er en kombination af nybyggeri og konverterede erhvervs- og industribygninger.

Bydelen Katrinebjerg har tidligere lagt adresse til mange små- og mellemstore virksomheder og bærer endnu præg af denne selvgroede struktur. Gradvist har Aarhus Universitet overtaget bygninger eller bygget nyt og området kaldes også IT-byen. Her ligger også Incuba Science Park og IT Parken. De tre bygninger tilhørende IHA er opkaldt efter berømte ingeniører, hvor den nye bygning kaldes Edison. En markant bygning med lodrette finner i gult glas langs vinduerne i gavlene, der giver identitet til stedet. Bygningen er slank og moderne i sit udtryk, og danner på sin vis rygrad i det bygningsmæssige miljø, der er bundet sammen af stier og beplantning.

Rationel konstruktion og akustik

Bygningerne, der er konverteret, ligger overfor ”Edison” og kaldes Kahn og Shannon. Sidstnævnte kaldes også Fabrikken, da den er opført i en meget klassisk industriarkitektur. En gennemgribende renovering har omdannet bygningen til en tidssvarende og fleksibel bygning for de studerende. Det centrale rum med højtsiddende sidelys er friholdt for søjler og indrettet til auditorium. Den eksisterende konstruktion er synlig og har sin egen æstetik, samtidigt med at den vidner om bygningens rationelle formål. Akustikkravene er høje i disse undervisningsrum og Troldtekt i loftet er kombineret med andre typer akustikregulering. I bygningens sidefløje er lofterne let skrånende og har de fleste steder også Troldtekt. Den velfungerende akustik giver en god atmosfære og bidrager dermed til det frugtbare studiemiljø som præger Aarhus Universitet.

Fakta

Projekt:
Campus, Ingeniørhøjskolen, Aarhus
Arkitekt:
C. F. Møller
Bygherre:
Aarhus Universitets-Forskningsfond / Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Farve:
Lys natur
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
11 mm fas, K11, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos