Mens træet bidrager med åndbarhed og fleksibilitet, tilfører cementen styrke og holdbarhed til Troldtekt træbeton.
Med cement som bindemiddel svækkes eller ældes akustikpladerne ikke på samme måde som for eksempel metal- eller træoverflader. Det sikrer, at Troldtekt akustikplader har en lang levetid på mindst 50-70 år og ofte kan ”leve videre”, når en bygning renoveres eller transformeres til nye formål. Det gør det muligt at spare ressourcer og CO2 til produktion af nye byggematerialer.
Netop styrken og holdbarheden gør også en Troldtekt akustikplade velegnet til særligt krævende miljøer – for eksempel svømmehaller med klordampe og høj luftfugtighed.
Det er også cementen, der gør Troldtekt akustikplader brandsikre – uden brug af skadelig kemi.