Klimapartneraftale med DONG Energy

Troldtekt partnership with DONG Engery

Som en af landets første byggematerialeproducenter har Troldtekt A/S indgået en klimapartneraftale med DONG Energy. Med aftalen forpligter vi os til, at 50 procent af vores elektricitet i 2015 skal komme fra vedvarende energi som for eksempel vindstrøm. Målet er en stabil energiforsyning uden udledning af CO2.

Troldtekt og DONG Energy har sammen forpligtet sig til at tage aktivt ansvar for den globale opvarmning. Det sker med indgåelse af en klima-partneraftale, hvor vi i fællesskab skal finde frem til, hvordan Troldtekt kan reducere sit energiforbrug – og dermed udledningen af CO2. Målet er, at mindst 50 procent af vores energiforbrug i 2015 skal komme fra strøm produceret på vindmøller – også kaldet vindstrøm.

Støtter lokal produktion af grøn energi
Strømmen skal leveres fra DONG Energys nye vindmøllepark ved Anholt, så vi samtidig er med til at støtte den lokale produktion og udbygning af vedvarende energi. Senest 1. halvår 2013 vil hele produktionen i Troldhede blive gennemgået af en energirådgiver fra DONG Energy, der skal hjælpe med at identificere potentielle energibesparelser og CO2-reduktioner. Der arbejdes med en gradvis omstilling, så energien fra vindstrøm i 2013 udgør 30 procent af vores samlede energiforbrug og i 2014 udgør 40 procent. DONG Energy vil desuden stille klimaspecialister til rådighed på vores arkitektseminarer, så arkitekter kan blive inspireret til at tænke klimapartneraftaler og bæredygtighed ind i deres projektbeskrivelser.