Building green 2015

05.10.2015

28. og 29. oktober slår Forum København dørene op til Building Green 2015. Besøgende kan opleve bæredygtige løsninger og lytte til inspirerende talere fra ind- og udland. På stand 96 udstiller Troldtekt blandt andet den prisvindende bølgeplade Troldtekt® wave.

Årets program for Building Green præsenterer også paneldebatten ’Den bæredygtige vilje – fra udkant til hovedstad’, som erhvervsnetværket SUSTAINOVATION arrangerer. Troldtekt er medlem af SUTAINOVATION, hvor vi desuden har en plads i bestyrelsen.

Fire perspektiver på bæredygtigt byggeri
Under paneldebatten vil tidligere klimaminister Martin Lidegaard (MF, Radikale Venstre), Lene Espersen (direktør, Danske Ark), Arne Boelt (borgmester, Hjørring) og Peter Grønlund (Manager, LIVINGlab by DOVISTA) give deres syn på den bæredygtige udvikling i Danmark – fra Nordjylland til hovedstaden.

De fire ser bæredygtigt byggeri fra kommunerne, virksomhederne, organisationerne og Christiansborgs synsvinkel. Arrangementet finder sted onsdag den 28. oktober kl. 15.30, og tilmelding er ikke påkrævet.

Bestil gratis billetter til Building Green og se programmet her eller download programmet som pdf.