Troldtekt® høster international anerkendelse

23.01.2015

Circular Economy Awards (The Circulars) blev 20. januar uddelt for første gang til organisationer, som fremmer principperne i cirkulær økonomi. Prisen er verdensomspændende, og blandt prismodtagerne i fem forskellige kategorier er Erhvervsstyrelsen fra Danmark, som modtog The Ecolab Award for Circular Economy Cities/Regions.

Juryen fremhæver, at Danmark er den førende region i verden til at hjælpe virksomheder med at gøre cirkulær økonomi og grønne ideer til en god forretning. Det sker blandt andet gennem Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond, som også støtter Troldtekts udvikling af et nyt take back-system, der skal sikre, at udtjente akustikplader genanvendes i ny produktion.

Kort før jul blev Troldtekt hædret som “Highly Commended” af juryen bag The Circular Economy Awards, som på fornem vis nu har fået en dansk vinder. I alt 25 nominerede var i spil til priserne – blandt dem var også den hollandske tæppeproducent Desso, der ligesom Troldtekt har lagt Cradle to Cradle til grund for sin forretning.