DGNB & Troldtekt på BAU 2019

Den 14.-19. januar afholdes BAU 2019 i München - verdens førende messe for arkitektur, materialer og systemer. Troldtekt deltager som ”DGNB Kooperationspartner” på stand C2.303.

09.01.2019

Bæregygtig er det nye normal

DGNB er den tyske bæredygtighedscertificering for bygninger, og som medlem af DGNB e.V. støtter Troldtekt organisationens omfattende arbejde for at øge bæredygtigheden i byggeriet.

Under titlen ”Nachhaltig ist das neue Normal” – bæredygtig er det nye normal - arrangerer DGNB alle messedage en række arrangementer, herunder også daglige diskussionsrunder. Med Dr. Christine Lemaitre, administrerende direktør for DGNB, som moderator deltager Troldtekt i den første diskussionsrunde med emnet "Circular Economy”.

Diskussionsrunden afholdes mandag den 14. januar kl. 14.00 på DGNB-standen, C2.303.