Troldtekt debatterer sunde kredsløb i byggeriet

2:a nov. 2020

Hvordan kan nutidens affald blive til morgendagens byggematerialer? Det kunne man høre mere om ved eventet RAW, som blev streamet online 25. november 2020. InteriorPark stod bag arrangementet, hvor Troldtekt medvirkede i en paneldebat.

Wie grün ist grün? Sådan lød overskriften for arrangementet RAW, hvor arkitekter, planlæggere og designere kunne få ny viden om sunde og cirkulære kredsløb i byggeriet. Online-platformen InteriorPark stod bag RAW i samarbejde med Konradin Architektur. 

Cirkulær økonomi og materialekredsløb er emner, der fylder meget disse år. Tina Snedker Kristensen, kommunikationschef i Troldtekt, deltog i paneldebatten om sunde, genanvendelige bygninger og produkter. Der var også indlæg fra partnere og plads til spørgsmål fra det online publikum.

Troldtekt akustikplader har siden 2012 været Cradle to Cradle-certificeret. Certificeringen dokumenterer blandt andet, at Troldtekt ikke indeholder stoffer, som er skadelige for mennesker eller miljø, og som derfor kan indgå i sunde kredsløb.

Fra teori til praksis

Ved RAW medvirkede også Dr. Sonja Eser. Hun har siden 2010 undervist på Salzburg Universitet og er ekspert i cirkulært design. Hun fokuserede særligt på de komplekse spørgsmål, der kan opstå, når teori skal omsættes til praksis. Dr. Sonja Eser medbragte et eksempel fra sin egen verden, da hun har planlagt og bygget sit eget enfamiliehus efter Cradle to Cradle-principperne.

Arkitekt Andrea Klinge fra arkitektkontoret ZRS Berlin fortalte om et EU-forskningsprojekt om cirkulære bygninger med deltagelse af 13 internationale partnere fra forskningen og industriens verden. ZRS blev tildelt Deutschen Holzbaupreis 2019 for den prototype, der blev udviklet i projektet.

Læs en anmeldelse af arrangementet og se mere i videoen nedenfor.