Troldtekt matcher kravene til almene boliger

God akustik, naturlig styrke, dokumenteret bæredygtighed – og en lang levetid. Der er flere gode grunde til at tænke de originale Troldtekt akustikløsninger ind på tegnebrættet i alment nybyggeri og renoveringer.

Troldtekt, Løvvangen

Robuste og gennemtestede materialer, grundig dokumentation og lange levetider er nogle af de nøgleord, Byggeskadefonden fremhæver i en ny guide, som skal sikre kvalitet i almene boligrenoveringer. Det er samtidig nogle af de nøgleord, bygherrer kan sætte flueben ved, når de vælger Troldtekt akustikløsninger.

Guiden fra Byggeskadefonden kan du læse mere om i denne temaartikel. Fordelene ved at vælge Troldtekt til almene boliger får du et overblik over herunder.

Troldtekt, Løvvangen

Naturlig styrke siden 1935

De originale Troldtekt akustikplader er blevet produceret i Danmark de seneste 85 år – og gennemtestet i alment boligbyggeri gennem årtier. I dag foregår produktionen med den nyeste robotteknologi, men grundopskriften er den samme som altid: Dansk træ og cement fra Aalborg Portland.

Troldtekt har gode egenskaber med fra de to naturlige råvarer – robusthed og styrke fra cementen og naturlig åndbarhed fra træet. Det gør Troldtekt til et slidstærkt naturmateriale, som kan optage og afgive fugt – og som i Troldtekts miljøvaredeklaration (EPD) er opgjort til at have en levetid på mindst 50 år. Med produktion siden 1935 er Troldtekts erfaringer dog, at akustikpladerne holder i mindst 75-80 år.

Et Troldtekt akustikloft kan også anvendes udendørs, for eksempel under overdækkede udhæng. Løvvangen i Nørresundby er et af de almene boligbyggerier, hvor Troldtekt er monteret i udendørs udhæng.

God akustik til beboerne

Opgange og fællesrum er nogle af de steder, hvor dårlig akustik er en stor belastning. Men også i boliger med hårde vægge kan lydene blive kastet rundt i lokalet, så det runger. Det undgår beboerne med Troldtekt. For mens beton for eksempel kun absorberer 1-2 procent af lyden i et rum, vil en loftkonstruktion med Troldtekt typisk absorbere 80-90 procent.

Det giver oftest de bedste løsninger at tænke og beregne akustikken allerede på tegnebrættet. For er skaden først sket, kan det blive både dyrere og sværere at ændre radikalt på lydforholdene.

Se eksempler på almene boliger, hvor Troldtekt gør en forskel, der kan høres og mærkes.

Troldtekt et oplagt valgt

Dokumentation for bæredygtighed

Flere almene boligorganisationer er foregangseksempler inden for udbredelsen af bæredygtigt byggeri. Et eksempel er Civica på Fyn, der med afdelingen Lensmarken har opnået en DGNB-guldcertificering.

– Når man bygger med trægulve og glatte vægge, er akustikken vigtig. Troldtekt er et træprodukt, som kombinerer de gode akustiske egenskaber med et fokus på genanvendelse. Det giver point til DGNB-certificeringen og var en væsentlig baggrund for valget af Troldtekt lofter, fortæller Civicas projektudviklingschef, Bente Karlskov, i denne artikel om Lensmarken.

Troldtekt har – sammen med Rambøll – dokumenteret, hvordan Troldtekt akustikplader konkret bidrager til pointene i både DGNB og andre førende bæredygtighedscertificeringer. Det gør det lettere for bygherrer, rådgivere og auditorer at arbejde med Troldtekt i deres certificerede projekter.

Det positive bidrag til bæredygtige bygninger skyldes blandt andet, at Troldtekt – via den anerkendte Cradle to Cradle-certificering – har dokumenteret akustikpladernes indholdsstoffer helt ned til 100 parts per million (ppm).

Et sundt indeklima

De fleste danskere opholder sig størstedelen af tiden i hjemmet. Derfor er det afgørende, at det er sundt at være i boligen. Akustik, luftskifte og radon er noget af det, der – med god grund – er kommet fokus på i de senere år. Men også de materialer, som hjemmet er bygget af, har stor betydning.

Med sine naturlige ingredienser bidrager Troldtekt til sundt indeklima i bygninger. Gennem Cradle to Cradle-certificeringen er det grundigt dokumenteret, at Troldtekt ikke indeholder stoffer, som er skadelige for mennesker eller miljø. Troldtekt er desuden indeklimamærket i de bedste kategorier hos Dansk Indeklima Mærkning.

Fleksible designmuligheder

Både til nybyggeri og renoveringer kan du kombinere alle Troldtekts andre fordele med et karakterfuldt udtryk. Dimensioner, strukturer og kanter på akustikpladerne er nogle af de elementer, hvor du kan sætte et individuelt præg på projektet.

Dertil kommer muligheden for at vælge præcis den farve, der matcher projektets arkitektur.

Troldtekt akustikplader matcher kravene til almene boliger | Troldtekt TEMA

Plader i natur giver et ærligt udtryk, som for eksempel kan passe godt til byggerier med træ som en væsentlig del af indretningen. Se for eksempel beboerhuset i Boligforeningen Lærkeparken.

>> Læs mere om Lærkeparken
Akustiklofter fra Troldtekt i boligbyggeri

Hvidmalede lofter kan være med til at lysne rummene som i Lensmarken.

>> Læs mere om Lensmarken
Akustiklofter fra Troldtekt i boligbyggeri

Mørke lofter giver en eksklusiv og intim stemning som her i AARHUS Kollegiet.

>> Læs mere om AARHUS Kollegiet

Skal udvalgte rum have en særlig eksklusiv karakter, er det også muligt at vælge en af de nye Troldtekt designløsninger, der har vundet førende tyske designpriser og været i finalen ved Danish Design Award 2020.

Blandt løsningerne er for eksempel Troldtekt line, som har langsgående spor, der sikrer en ubrudt og rolig loftflade.

Troldtekt et oplagt valgt

TEMA: Almene boliger gør byen attraktiv

Med fremrykkede milliarder fra Landsbyggefonden kan byggebranchen fylde flere renoveringer af almene boliger i ordrebøgerne.

I et nyt online tema sætter Troldtekt A/S fokus på best practice, når almene boliger skal give bydele et løft.

Temaet byder på interviews med eksperter og bygherrer. 

Troldtekt et oplagt valgt