Politiske håndslag baner vej for bedre almene boliger

En boligaftale, der afsætter 18 milliarder kroner til renovering frem til 2020, og et selvstændigt punkt om almene boliger på finansloven.

De nye politiske aftaler bør sende et klart signal til byggeriets rådgivere om at vende blikket mod den almene boligsektor. Det mener interesse- og brancheorganisationen BL (Danmarks Almene Boliger).

Omkring hver femte dansker, svarende til cirka en million mennesker, bor i en almen bolig. De kan få glæde af den nyligt indgåede boligaftale, der i de kommende år vil betyde renovering af flere almene boliger. Aftalen, som ved udgangen af november blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og De Konservative, er et politisk håndslag om fordelingen af Landsbyggefondens midler.

Politikerne ønsker at gøre det mere trygt og rart at bo i almen bolig. Derfor har de besluttet at fordoble det beløb, som Landsbyggefonden må renovere for i de næste to år. Det betyder, at der kan renoveres for 4,2 milliarder kroner i 2015 og 2016. Og for 2,5 milliarder kroner i 2017 og 2018.

Et signal til rådgiverne
Når både de nye og de gamle bevillinger gøres op, vil de almene boliger kunne forbedres for 18 milliarder kroner i de kommende seks år. De 18 milliarder forventes at række til renovering af 51.000 boliger, og arbejdet forventes at skabe beskæftigelse til 18.000 personer frem til 2020.

– Det bør sende et klart signal til byggeriets rådgivere om, at der er grund til at have fokus på den eksisterende bygningsmasse og ikke kun nybyggeri, som traditionelt har haft flere prestigeprojekter. Vi håber, at det almene byggeri bliver mere attraktivt for byggeriets tunge kompetencer, så vi kommer til at se en bredere skala for arkitektur, fremtidig anvendelse, tilgængelighed og innovation, siger Palle Adamsen, formand for interesse- og brancheorganisationen BL (Danmarks Almene Boliger).

Billige boliger på finansloven
Den almene boligsektor har også skrevet sig ind i statens husholdningsbudget for de næste år. Med finansloven for 2015 får kommunerne mulighed for at reservere op til 25 procent af et nyt boligområde til almene boliger. Det er vel at mærke kun i lokalplaner for nye boligområder, at kommunerne kan stille kravet om at hver fjerde bolig er almen.

Samtidig får boligorganisationer i landets fem største kommuner (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg) mulighed for at låne ekstra penge til at opkøbe grunde, der ellers ville være for dyre. Høje priser på byggegrunde har nemlig gjort det vanskeligt at sikre en varieret boligsammensætning og skabe blandede bykvarterer i byudviklingsområderne i de store byer. Der er afsat 500 millioner kroner over de næste ti år til de rentefrie lån.

– Af de to gode spor i finansloven finder vi ændringen af planloven mest relevant, for den har formentlig den største langsigtede effekt. Politikerne har hidtil kunnet bestemme højde på byggeriet og farve på vinduerne, men ændringen af planloven giver kommunalbestyrelserne en reel mulighed for at realisere deres strategi for almen bebyggelse i bygningsmassen, konstaterer Palle Adamsen.

Politisk (u)enighed
Han påpeger, at BL afventer, hvordan lovgivningen konkret bliver udformet, og ikke mindst om den vil blive anvendt i kommunerne.

– Desuden fik finansloven jo ikke opbakning fra begge sider i Folketinget, så der er ingen garanti for ændringen i planloven efter valgdagen. Så meget desto mere glæder vi os over, at boligaftalen om Landsbyggefondens milliarder er en robust politisk aftale. Det giver ro om boligpolitikken, og de almene boligområder i Danmark ved, hvad de kan regne med, siger Palle Adamsen.

FAKTA OM ALMENE BOLIGER
• Omkring en million danskere bor i almene boliger.
• Der findes 560.000 almene boliger i Danmark, og lejerne er i fællesskab med til at finansiere.
• Landsbyggefonden støtter renoveringer i sektoren.
• Landsbyggefonden er reguleret ved lov, og Folketinget sætter rammerne for udbetalinger fra fonden.