Bevis for bæredygtighed giver bedre byggeprojekter

Region Nordjylland ligger forrest i feltet inden for bæredygtighed i den offentlige sektor, og ifølge arkitekt Niels Sloth hæver certificering kvaliteten i det færdige projekt.

Den dansktilpassede version af DGNB har gjort certificering populær. Flere byggeprojekter sætter bæredygtighed på formel, hvilket man mærker hos Rambøll, som har femdoblet mandskabet til certificering på bare to år. 

Som klimaregion vil Region Nordjylland lægge en kraftig dæmper på den årlige CO2-udledning frem mod 2020. Derfor er det blandt andet nødvendigt at bygge bæredygtigt, når der skal opføres nye sundhedshuse, sygehuse eller boliger. Regionen har valgt, at alt nybyggeri så vidt muligt skal bygges efter DGNB-standarden.

– Bæredygtigt byggeri var tidligere en vanskeligt definerbar størrelse. Vi skulle forholde os til udenlandske standarder, som ikke gav mening i forhold til de lovkrav, vi møder herhjemme. Med den dansktilpassede version af DGNB fik vi et brugbart værktøj, som har gjort det nemmere at fremtidssikre kvaliteten i byggeriet, fordi det omfatter både miljø, energi, indeklima og totaløkonomi. Det giver projekter af en helt anden standard, siger Niels Sloth, der er arkitekt og kontorchef i Region Nordjylland.

– Byggerierne bliver afleveret til tiden uden væsentlige mangler. Det skyldes, at DGNB sikrer et langt mere velplanlagt forløb i både planlægnings-, projekterings- og byggefasen. Der er flere detaljer, man skal forholde sig til som bygherre, men i mine øjne er DGNB win-win for alle parter i projektet, konstaterer han.

En ny normal
Hanne Ting Ring Hansen, cand.polyt. i arkitektur, ph.d. og chefkonsulent hos Rambøll, nævner samme fordele ved certificeringen, som har givet vokseværk i hendes afdeling. I 2012, inden den dansktilpassede standard var en realitet, var én medarbejder beskæftiget med certificering af typisk ét byggeri om året. I dag optager området fem fuldtidsmedarbejdere, og fem til ti byggerier DGNB-certificeres årligt af Rambøll. Hanne Tine Ring Hansen er i øjeblikket auditor på seks igangværende projekter.

– DGNB gør bæredygtighed målbar i hele bygningens livscyklus. Certificeringen sikrer en styret proces, hvor bæredygtighed skal integreres i mange beslutninger fra start til slut for at opnå certificering. Det kan virke som et ambitiøst krav – ikke mindst for entreprenøren, som skal dokumentere meget mere over for bygherren. Men det handler om at sige farvel til vanetænkning og indstille sig på en ny normal med større gennemsigtighed, mener Hanne Tine Ring Hansen.

– Set med bygherre-briller er det en kæmpe fordel, for man får en helt anden viden om sit byggeri og dermed en markant bedre sporbarhed. Hvis man for eksempel om nogle år opdager, at en type beton er giftig, vil bygherren hurtigt kunne lokalisere, om det er et problem i det givne byggeri, og hvor omfattende problemet i givet fald er, fordi han præcis ved, hvilket materiale der er brugt, forklarer hun.

Glem ikke sund fornuft
Erfaringen med DGNB-certificeringer har dog også givet anledning til panderynker hos den erfarne auditor. Der er nogle enkelte områder, hvor DGNB-systemet stadig ikke er helt gennemtænkt. Det gælder for eksempel kriteriet om brugerstyring, som kan blive meget omfattende, hvis bygningen skal guld-certificeres – den fornemmeste af tre kategorier.

– Der er nogle få kriterier, som i mine øjne ikke er værdiskabende, og så undlader vi dem selvfølgelig. Et tilfælde var et storrumskontor, hvor man ifølge standarden skulle kunne zoneregulere indeklimaet, så fire medarbejdere på hver sin kontakt eller hver sin pc kunne skrue op og ned i deres område. Formentlig ville det gå lige så skidt, som hvis min mand og jeg sad hjemme i sofaen, og vi begge havde en fjernbetjening i hånden. Når én skruer op, skruer den anden ned, og så har vi konflikten. Zoneregulering på rumniveau var et langt bedre valg på kontoret. Det er vigtigt, at man bruger sin sunde fornuft, når man arbejder med systemet, mener Hanne Tine Ring Hansen.

DGNB betaler sig
Når Niels Sloth sammenholder sine erfaringer fra de ti projekter, som er afsluttet, i gang eller planlagt i Region Nordjylland, er han ikke i tvivl om, at udgiften til certificering er godt givet ud. I Niels Sloths optik tjener certifikatet sig hjem ved, at regionen blandt andet sparer merudgifter til fejl og forsinkelser.
– Et sundhedshus i Brøndslev koster mere end 80 millioner kroner, men vi fik ikke uforudsete udgifter på mere end én procent, fordi projektet var så velplanlagt. Vi har ikke haft behov for at ændre budgetterne, siden vi begyndte at bygge med DGNB, og vi har ingen planer om at gøre det, siger Niels Sloth.

FAKTA: Bæredygtigt byggeri
• DGNB-ordningen stiller krav til materialer, energi, indeklima, udearealer og økonomi i hele bygningens levetid.
• Ordningen stammer fra Tyskland, men blev i 2012 ’oversat’ til danske forhold.
• Der er kriterier for kontorbygninger, bydele, boliger og hospitaler. Kriterier for undervisningsbyggeri og børneinstitutioner er på vej.