Brugerne af en kontorbygning, bliver påvirket af mange ting – luft, fugt, varme, lys, røg, støj samt partikler og kemiske stoffer fra forskellige materialer. Symptomerne på et dårligt indeklima strækker sig lige fra irritation i øjne, næse og hals over udslæt til hovedpine og kvalme.
Via Troldtekts Cradle to Cradle-certificering er det grundigt dokumenteret, at akustikpladerne er fri for skadelige stoffer. Troldtekt har desuden opnået en række certifikater, der dokumenterer det sunde indeklima.
Samtidig optager og afgiver Troldtekt træbeton fugt. På den måde er akustikpladerne med til at sikre den rette luftfugtighed. Samme luft vil opleves bedre i et kontorlokale, hvor materialerne absorberer fugt – og det kan reducere behovet for ventilation.
Endelig kan Troldtekt fungere som ventilationsloft i blandt andet kontorer. Systemløsningen Troldtekt ventilation, sikrer, at frisk luft strømmer fra et trykkammer over loftet via akustikloftet ind i lokalet. Luften fordeler sig uden træk- eller støjgener, og samtidig slipper man for synlige installationer i loftet.
Den kontinuerlige indblæsning af frisk luft sikrer, at CO2-niveauet i lokalet ikke bliver for højt. Et højt CO2-niveau kan gå ud over både trivsel, helbred og arbejdseffektivitet.