Indeklimaet på de danske folkeskoler halter fortsat

13:e sep. 2022

Det seneste masseeksperiment om skolernes indeklima viser, at det står lige så galt til som under målingen i 2009. Det kommer ikke bag på Realdanias projektleder, som til gengæld mener, at kommunerne står stærkere i dag med flere konkrete værktøjer.

Loftsbeklædning med akustikplader fra Troldtekt i skolebyggeri
Loftsbeklædning med akustikplader fra Troldtekt i skolebyggeri

I 53 procent af klasserne blev der målt så høje CO2-koncentrationer, at de overskrider Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I 18 procent af klasserne var koncentrationerne dobbelt så høje som det anbefalede niveau.

De resultater kommer fra den landsdækkende undersøgelse Masseeksperiment 2021 om indeklima og trivsel, hvor 709 klasser fordelt på 234 danske skoler deltog i målingen i slutningen af 2021. Bag eksperimentet står det nationale naturfagscenter Astra i samarbejde med Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU. Eksperimentet er finansieret af den filantropiske forening Realdania som led i arbejdet med skolernes indeklima.

Det nedslående er, at resultaterne er stort set de samme som ved tidligere masseeksperimenter i 2009 og 2014, selvom der har været forsøgt en række initiativer for at give eleverne bedre indeklima. Lidt flere klasser end sidst har nu et ventilationsanlæg, men alligevel har mere end halvdelen af klasserne igen målt en for høj CO2-koncentration.

Mangel på viden og værktøjer

Selvom der trods alt er blevet renoveret skoler på tværs af kommuner de senere år, er det ikke ændringer, som har slået igennem i masseeksperimentet.

– Resultatet fra Masseeksperiment 2021 overrasker mig ikke. Det ser naturligvis bedre ud for de skoler med ventilation. Men at forbedre skolers indeklima er et langt, sejt træk, som skal omkring alle led i beslutningskæden – den enkelte klasse, skoleledelsen, den kommunale forvaltning samt et politisk fokus både lokalt og nationalt. Og det tager lang tid, lyder det fra Anne Gade Iversen, projektchef hos Realdania.

– Ved Masseksperimenterne i 2009 og 2014 fik resultaterne også opmærksomhed, men dengang var der ikke de samme værktøjer målrettet kommuner til at løfte indeklimaet, som vi har nu. Vi står derfor stærkere i dag og ser også eksempler på kommuner, der har knækket koden og er til inspiration for andre kommuner, fortsætter hun.

Indeklimaet på de danske folkeskoler halter fortsat
Indeklimaet på de danske folkeskoler halter fortsat

Sundt indeklima giver bedre trivsel

I masseeksperimentet indsamlede eleverne data i deres klasselokaler over to dage med en uges mellemrum. Den ene dag gjorde de, som de plejer i frikvarteret, og ugen efter luftede de ud og var udendørs i frikvarteret. Samtidig svarede eleverne begge dage på en anonym trivselsundersøgelse og testede deres koncentration.

Når eleverne forlod klasseværelset og luftede godt ud i frikvarteret, faldt andelen af klasser med for højt CO2-niveau fra 53 procent til 36 procent. Eleverne oplevede færre indeklimasymptomer som øjenirritation, hovedpine og træthed, og de havde bedre koncentration og lyst til skolearbejde med god udluftning og mere tid udendørs. Resultatet af koncentrationstesten var 6 procent færre fejl med udluftning og udendørs frikvarterer. 

Derudover havde ventilationsformen en stor betydning for luftkvaliteten. Klasser med et ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning havde bedre luftkvalitet end klasser, hvor de kun kunne åbne vinduer for at lufte ud.

Indeklimaet på de danske folkeskoler halter fortsat

Handleplan som nødvendigt første skridt

Realdanias projekt, Skolernes indeklima, har nu kørt i to runder siden 2016, hvor kommuner har fået hjælp til at kortlægge strategiske indeklimaplaner. Anne Gade Iversen oplever, at både bevågenheden og vidensniveauet har rykket sig.

– Vi har fokus på de strategiske indeklimaplaner med at skabe overblik og en handleplan. Det koster, og det er ikke sikkert, at indeklima står øverst på dagsordenen nu, så derfor er det vigtigt med en langsigtet handleplan med de rigtige indsatser ude i kommunerne, hvor man starter med de skoler, hvor det står værst til, siger Anne Gade Iversen og tilføjer:

– Skoler er bygget forskellige, så derfor er løsningerne også forskellige. Måske er adfærdsændringer nok ét sted, mens andre skoler for eksempel kræver et nyt ventilationsanlæg.

Indeklimaet på de danske folkeskoler halter fortsat

Troldtekt bidrager til et sundt indeklima

Indeklima handler om mere end blot CO2-koncentrationen i et klasseværelse. Også akustik har stor betydning for elevers læring og trivsel, hvis larm og støj kastes rundt i lokalet. Akustikken blev også undersøgt i Masseeksperiment 2021, hvor elever målte efterklangstiden i deres klasselokale.

Efterklangstiden er et udtryk for, hvor længe lyd tager om at ”dø ud” i et lokale og skal helst måles i et tomt lokale. Det var dog ikke muligt i eksperimentet, da eleverer fungerer som ”lydabsorbenter”, og derfor kan den målte efterklangstid være lidt for lav.

I et klasselokale skal efterklangstiden være under 0,6 sekunder, hvilket er et lovkrav. Selvom målingerne er forbundet med en vis usikkerhed, viste de, at den grænseværdi bliver overholdt i størstedelen af klasselokalerne.

Troldtekt akustikplader er et populært valg i danske skoler til at løse de akustiske udfordringer. Ud over at Troldtekt bidrager til et sundt indeklima med god akustik, er det muligt at kombinere pladerne med skjult Troldtekt ventilation, som sikrer en jævn indblæsning med frisk luft – uden træk, støj eller synlige installationer.

Troldtekt med skjult ventilation er blandt andet valgt på begge de skoler, der i 2021 og 2022 har vundet priserne som 'Årets skolebyggeri': Erlev Skole ved Haderslev og Vrå Børne- og Kulturhus i Hjørring Kommune.

Læs mere om Troldtekt ventilation

Indeklimaet på de danske folkeskoler halter fortsat

Fakta: Realdania og indeklimaet

  • Realdanias projekt ’Skolernes indeklima’ er målrettet kommuner, fagprofessionelle, vidensinstitutioner, skoler og pædagogisk personale.
  • I Masseeksperimentet 2021 deltog 709 klasser fordelt på 234 danske grund- og ungdomsskoler, hvor de målte indeklimaet i deres klasseværelse, hvor al data er blevet indsamlet og analyseret.
  • Det er inddelt i fire spor: Kommunernes strategiske arbejde med indeklimaplaner, at undersøge indeklimaeffekten af nye fysiske læringstilgange i klassen, at skabe overblik over drifts- og finansieringsmodeller, som kommunerne gør brug af for at finansiere renoveringer samt at vedholde indeklimadagsordenen på skoler, i kommuner og blandt fagprofessionelle.