Ny Psykiatri Bispebjerg bliver en unik og forbedret ramme for behandling af psykiatriske patienter.
Byggeriet bruger erfaringer fra en forsøgsmodel af en sengestue i fuld størrelse, hvor fokus har været at teste, hvilken betydning lys, luft og lyd har på behandlingen af sindet.
I dag står forsøgsstuen – også kaldet Fremtidens Sengestue – på DTU i Lyngby, hvor den skal bruges til forskning i sundhed i byggeriet, men tidligere stod sengestuen på taget af Bispebjerg Hospitals parkeringskælder. Her kunne arkitekt Carlo Volf (foto) og kollegerne afprøve en helt ny indretning og fortolkning af en moderne psykiatrisk sengestue – en stue, der giver inspiration til det topmoderne Ny Psykiatri Bispebjerg, der skal stå klar i 2024:
– Sengestuen er indrettet med udgangspunkt i vores viden om hvordan lys, lyd og temperaturer påvirker os mennesker. Lys er ikke kun sundt og kan for eksempel være et problem, hvis man får for meget af det om natten. Sådan er det også med temperaturer og lyd, og patienter med psykiske udfordringer er særligt følsomme overfor ubalancer, siger Carlo Volf.
Løsningen er blevet en sengestue, hvor lyset er en kombination af dagslys og dynamisk LED-belysning, der er tilpasset døgnrytmen.
– Studier viser, at hvis vi får lys tidligt på dagen, så skubber vi vores døgnrytme fremad, så vi bliver mere trætte om aftenen. For psykiatriske patienter, der ofte kæmper med at falde i søvn, kan vi på den måde stimulere dem til en bedre søvnvane ved at bygge stuer, der hjælper dem med at vågne tidligere og også blive træt tidligere, forklarer Carlo Volf.
Han fortæller, at man i forsøgsstuen har forsøgt at optimere dagslyset i forhold til verdenshjørnerne – og kompensere med LED-belysning, hvor det naturlige lys ikke er gunstigt.
På samme måde spiller rummets luft – og ikke mindst rumtemperaturen – en betydelig rolle i fremtidens sengestue.
– I gamle dage luftede man ud om morgenen og om aftenen. Det var og er en god idé. Ikke bare fordi man kan få ny og frisk luft ind, men også fordi den friske luft sænker temperaturen, før vi skal sove. Vores søvnkvalitet påvirkes negativt af for høje temperaturer, siger Carlo Volf.
Derfor er der i forsøgsstuen arbejdet med at øge ventilationen – både mekanisk og naturligt, hvilket kan være en udfordring på psykiatriske afdelinger:
– Traditionelt er der i psykiatrien blevet bygget som såkaldt sikret byggeri. Altså har det ikke været muligt at åbne vinduerne. På trods af den begrænsning har vi forsøgt at få naturlig ventilation ved at bryde facaden med såkaldt norske vinduesåbninger, optimeret så luften kommer ind forskudt, siger Carlo Volf, der tilføjer, at den naturlige ventilation også har andre fordele:
– Åbningerne giver os mulighed for at sørge for, at patienterne får nogle sanseindtryk udefra. At man kan høre fuglene synge, så patienterne får noget adspredelse og rystes lidt ud af den isolation, der ellers godt kan indfinde sig på en psykiatrisk sengestue, siger han.
Og netop lyd og akustik på sengestuen er den tredje vigtige komponent i fremtidens sengestue:
– På den ene side vil vi gerne fjerne støj, da det kan forværre patienternes tilstand, men på den anden side vil vi gerne give dem en fornemmelse af verden udenfor. Eller sagt på en anden måde: De skal høre fuglene synge, men ikke motorvejen, siger Carlo Volf og fortæller, at sengestuens gode akustik skabes med lyse Troldtekt lofter, mens væggene i forsøgsstuen består af akustiske egetræslameller, der sikrer en naturlig ventilation med mere frisk luft og færre timer med overtemperaturer i sommerhalvåret.
– Der er traditionelt mange hårde overflader i hospitalsbyggeri. Derfor bruger vi Troldtekt til at forkorte efterklangstiden i sengestuen og give en blød og kort efterklang, siger Carlo Volf og tilføjer, at brugen af træ i byggeriet også har den fordel, at træet på vægge og loft giver stuen en varmere glød.
Ud over at danne grundlag for byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg kommer erfaringerne fra forsøgsstuen også til at blive samlet i en rapport til bygherrer, rådgivere og arkitekter. Den ventes at udkomme i 2021.
– Alvar Alto sagde, at arkitekten skal forsvare ”mennesket, når det er svagest”, og brugerne i psykiatrien er ofte svage, og arkitekturen bør afspejle det. Vi kommer til at forske endnu mere inden for det område og se på, hvordan vores hidtidige erfaringer fungerer i virkeligheden i Ny Psykiatri Bispebjerg, siger Carlo Volf.
Arkitektur, design og materialer kan have betydning i behandlingen af krop og sind. Blandt andet spiller lys, luft og akustik en rolle – og det samme gør disponeringen af rummene.
På temasiden her kan du læse om visioner og praksis i arbejdet med helende arkitektur.
