Tænketid og høje krav får idéerne frem i lyset

Innovation bør kombinere smarte funktioner med en fornuftig pris, og det er ofte i mødet med mere krævende udfordringer, at idéer opstår. Det er vigtigt, at byggeriets rådgivere og producenter afsætter ressourcer til at tænke nyt i både opgangs- og nedgangstider.

Sådan lyder det fra arkitekt Anne-Mette Manelius, der netop er skiftet til Tegnestuen Vandkunsten. Hun kommer fra et job som seniorkonsulent hos Teknologisk Institut og har en ErhvervsPhD i tekstilforskalling til beton.

Troldtekt Innovation

Lysledere, som kan gøre betonvæggen til en computerskærm1. Havvand til køling af bygninger2. En tynd glasfacade, der er superisolerende3. Der findes mange gode eksempler på synlig og usynlig innovation i den danske byggebranche. Og det er vigtigt, at rådgivere og producenter hele tiden tænker nyt.

– Arkitekter er nysgerrige og altid på udkig efter nye løsninger til at skabe gode rammer for liv og udfoldelse. Når de får forbedrede muligheder i form af nye produkter eller metoder, så sker der noget i arkitekturen, siger arkitekt Anne-Mette Manelius, der netop har skiftet et job ved Teknologisk Institut ud med en stilling hos Tegnestuen Vandkunsten, hvor hun blandt andet skal arbejde med udvikling.

– For mig handler innovation om at kombinere funktionalitet med en tilgængelighed i pris og dermed skabe merværdi i byggeriet, fortsætter hun.

I sin ErhvervsPhD fra 2008-2011 havde Anne-Mette Manelius fokus på tekstilforskalling til beton – en alternativ byggemetode, der gør det muligt at støbe tunge elementer i en let forskalling. Metoden rummer innovationspotentiale for design, byggeproces og udtryk. Partnerne i projektet var schmidt hammer lassen architects, Pihl & Søn og Center for Industriel Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole.

Kræver tid, penge og opmærksomhed

Anne-Mette Manelius påpeger, at der skal tre typer af ressourcer til den optimale idé- og udviklingsproces: Tid, penge og opmærksomhed.

– Det typiske billede er, at når det går godt i byggebranchen, så har alle travlt med at producere og sælge det, de plejer. De har penge, men ingen tid og opmærksomhed. Når det går mindre godt, mangler pengene, men til gengæld er der både tid og incitament til at tænke nyt, siger hun og fortsætter:

– På den måde kan det være godt for innovationen, når der opstår en pause i travlheden. Her bruger man mere tid på de krævende kunder og projekter, og det er ofte i arbejdet med særlige udfordringer, at innovative løsninger opstår.

Anne-Mette Manelius opfordrer til, at flere lader sig inspirere af Google, som afsætter masser af ressourcer til udvikling:

– Organisationer skal give de medarbejdere, der har lyst til det, tiden til at udvikle. Også når det går godt. Det er svært, men det er nødvendigt.

Hun tilføjer, at det desuden er en god idé at ofre ressourcer på at teste sine nye idéer af på de målgrupper, man sjældent taler med, og som hverken er specialister eller feinschmeckere. Det er nemlig ofte her, de mest umiddelbare og overraskende input kommer frem.

Certificeringer som driver

Noget af det, der kan være med til at understøtte innovationen i byggebranchen, er certificeringer som LEED, BREEAM, DGNB og Active House, mener Anne-Mette Manelius:

– Certificeringerne er en fællesnævner og et håndslag på gode værdier i byggeriet. Derfor kan de være en driver for innovation, hvis man ser dem som en ramme snarere end et diktat. Der er heller ingen tvivl om, at produktudviklingen i branchen præges af, at produkter skal leve op til stigende krav om at være bæredygtige.

Læs også: Tema om certificeringer og bæredygtigt byggeri

FAKTA: De tre eksempler på innovation i arkitekturen

Her følger mere information om de tre eksempler, der nævnes i artiklens indledning:

1Teknologisk Institut arbejder sammen med virksomheden Dupont Lightstone om at udvikle betonfacader eller vægge, der kan vise billeder og dermed bruges som skilt, udsmykning eller computerskærm. Det foregår ved at indstøbe LED-baserede lysledere i betonen.

2Skuespilhuset og FN-byen sparer store mængder energi ved at benytte havvand fra Københavns Havn til køling af bygningerne. Det sker blandt andet ved hjælp af termoaktive betonkonstruktioner.

3Damesalen er en ny tilbygning til Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring. Bygningen er designet som en glasboks, der er baseret på en ny facadeteknologi, som Mikkelsen Arkitekter har udviklet sammen med virksomhederne Dow Corning og OKALUX. Trods en tykkelse på kun 78 mm er glasset superisolerende og skærmer samtidig mod solens stråler.

Kilde: Anne-Mette Manelius