To rumænske studerende vinder Troldtekt Award

Juryen har valgt at hædre to studerende fra arkitektuddannelsen UAUIM i Bukarest med en Troldtekt Award og 5.000 euro. Både konkurrencens 2. plads og specialprisen går til studerende fra Iran.

Idéen i vinderprojektet ’Troldtekt AIR’ er at arbejde med Troldtekt træbeton i mange forskellige tykkelser. På den måde kan akustik-
pladerne bruges til at bygge et helt hus.

Troldtekt Award 2016 Winner collage

Mængden af luft i Troldtekt træbeton kan op- og nedjusteres, så tykkelsen ændrer sig. På den måde kan det naturlige materiale få mange forskellige funktioner og faktisk bruges til at bygge et helt hus. Sådan lyder vinderidéen Troldtekt AIR’ i Troldtekt Award 2016.

I konkurrencen har arkitekt- og designstuderende fra hele verden gentænkt brugen af Troldtekt. Det er der kommet en række kreative forslag ud af – og det bedste var fra Rumænien.

Et hus med ro og stilhed
– Vi synes, der var et spændende potentiale i at se på de ingredienser, som Troldtekt består af: Træ, cement og vand, men jo også luft, som er til stede i alting. Ved at justere på mængden af luft i produktet kunne vi blandt andet skabe ”mursten” til både indvendige og udvendige mure, lyder det fra de to vindere, Vasile Iulian Badarau og Bogdan Cristian Lazar.

– Et hus, som er skabt af Troldtekt fra inderst til yderst, vil være et fredeligt sted – en beskyttende skal. Vi har villet vise, hvordan man kan bygge et hus, som er kendetegnet ved lyden af stilhed. Det kunne for eksempel være oplagt til et yoga-rum eller andre steder, hvor man søger ro og stilhed, fortsætter de. 

Vinderne studerer begge på University of Architecture and Urban Planning “Ion Mincu” (UAUIM) i Bukarest.

Innovativt, realistisk og æstetisk tiltalende
Juryen, som har valgt vinderen af Troldtekt Award, er:

  • Lone Wiggers, arkitekt maa, mnal og partner i C. F. Møller (Danmark)
  • Linus Hofrichter, Prof. Dipl.-Ing. Arkitekt BDA fra sander hofrichter architeckten (Tyskland)
  • Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S (Danmark)

– Juryen er overrasket og begejstret ved tanken om at ændre på tykkelsen af Troldtekt pladerne. Projektet er en god idé med innovativ, men også realistisk brug af det naturlige Troldtekt materiale på en æstetisk tiltalende måde, lyder det blandt andet i juryens bedømmelse af vinderidéen. 

2. pladsen på 2.000 euro går til studerende fra Iran. De foreslår at lade brugerne designe deres egen kunst-akustikløsning ved hjælp af små Troldtekt kuber, som sættes ind i en gitterformet rumdeler. Specialprisen på 1.000 euro går også til iranske studerende, hvis idé er en akustisk pavillon til urbane rum.  

Engagerer fremtidens trendsættere
Det er fjerde gang, at Troldtekt uddeler Troldtekt Award, som giver den danske virksomhed helt nye vinkler på de klassiske akustikplader af træ og cement.

– Vi er stolte af at have skabt et koncept, som studerende verden over deltager i. Vi vil være trendsætter inden for intelligente akustikløsninger, og vi vil også gerne bidrage til at engagere fremtidens trendsættere inden for arkitektur, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Læs mere om Troldtekt Award og vinderprojektet >

Troldtekt® Award 2016 - vinderne

Se interview med vinderne af Troldtekt Award 2016 og få en præsentation af konkurrencens 2. pladsvinder og "special prize"-modtager.