Hvilken storby skal du besøge i 2019? Ifølge verdens førende rejseguide – Lonely Planet – bør København stå øverst på listen. Kåringen som ’Best in Travel City 2019’ er endnu et trumfkort for Danmarks hovedstad, som flere gange i de seneste år er fremhævet af eksperter inden for arkitektur, gastronomi og bæredygtighed.
I temaet kan du blandt andet læse et interview med Rita Justesen, Chef for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, som spiller en central rolle i udviklingen af København. Hun fortæller om de bæredygtige visioner for arkitekturen i Danmarks hovedstad.
Få også en guide til københavnsk gastronomi med god akustik. Og tag på en guidet tur til blandt andet science centret Experimentarium og et helt nyt kulturhus/bibliotek i bydelen Tingbjerg.